Kendere af McBain vil genkende bogens skurk ud fra titlen. En berygtet bankrøver, der går under betegnelsen ‘Den døve Mand’. Han planlægger endnu et genialt kup, der i opbygning og udførelse ikke lader Olsen Banden meget efter. Den døve Mand er dog ikke politiets eneste plage i denne runde, da bydelen hærges af en serie indbrud, hvor gerningsmanden hver gang efterlader en levende kattekilling på gerningsstedet.
I en ghetto opdager man liget af en yngre langhåret mand. Korsfæstet.
Mens station 87 med posten dagligt modtager en anonym hilsen – hvor betjentene hurtigt gennemskuer at afsenderen er deres nemesis, bankrøveren med høreapparatet, kan de dog ikke helt gennemskue, hvad det er han vil fortælle dem. Han pejler dem i retning af sit kommende kup, og forsøger samtidig at lede dem på vildspor. Ganske som han plejer.
Carella har ikke tid til at spekulere længe over brevene, for han er på opklaringen af korsfæstelsen, og er i den forbindelse ved at rode sig ud i en fejde med en rockerbande.
Til slut kommer som kronen på værket det tumultariske røveri, der byder på forviklinger, tju-bang og et par overraskelser.
”Døv mands hævn” er en tætpakket, stramt komponeret og særdeles sublim krimi, fuldt på højde med ”Blodig august”, der indtil videre er den bedste McBain, jeg har læst.