Død og pine af Charlaine Harris

Efter den voldsomme omgang i bind 7 “Alle sammen døde”, hvor interne opgør i vampyrverdenen virkelig fik slettet nogen vampyrer fra jordens overflade, er Sookie tilbage i sit hus og på arbejdet på Merlotte’s. Heksen Amelia er mere eller mindre gået i eksil hos Sookie, fordi hun kom til at forvandle sin kæreste til en kat i uautoriseret omgang med hekseri. Så hjemme hos Sookie er alt gået hen og blevet rigtig pigehyggeligt. Og det kan man også have brug for, når ens formskifter-tiger-mande-kæreste er forsvundet uden et ord.

I “Død og pine” er der ballade blandt varulvene (igen) og en fjendtlig overtagelse truer de vampyrer Sookie kender og arbejder for (igen), så meget er beroligende normalt. Feerne viser sig pludselig på banen og en enkelt præsenterer sig som familiemedlem. Selvom der ikke afsløres meget om ham, kan vi dog antyde at denne fe nok er en hel del mere magtfuld end de typer vi er blevet vant til i Trueblood universet.

Sookies verden er en skøn blanding af god gammeldags sydstatsopførsel som vi forventer den vil være: beleven opførsel, fjollede normer og overproduktion af testosteron, kvinder der bør giftes og få børn. Hertil tilsættes så denne overnaturlige verden som er åbenlyst sexet og ekstremt voldelig og mildest talt blottet for lyst til at indordne sig under de almindelige (menneskelige) omgangsformer.
Vores verden spiller også med i bøgerne. Orkanen Katrina brasede gennem Louisiana og smadrede løs på sin vej og Katrina er mærkbar og har en vigtig plads også i Trueblood universets Louisiana.

Charlaine Harris lader hånt om almindelig god stil i forhold spændingskurver. For eksempel er vi kun lidt over halvvejs i “Død og pine” da de værste uroligheder er overstået. Hvad skal vi så give os til i resten af bogen ku’ man spørge? Og det kan jeg godt lide. Man får lidt en dejlig fornemmelse af at være med i Sookies liv hele tiden – også når det er trivielt og så er der jo lige det ved det, at her med 8. bind i serien ved læseren jo godt, at freden aldrig varer længe. Der er altid en ny urolig formskifter eller en alt for rolig vampyr som står klar til at vise tænder. Grr.

Nej, man kan ikke læse “Død og pine” uafhængigt af de andre. Begynd fra begyndelsen, se om du kan lide humoren og glæd dig så over alle de mange bind du har at se frem til, første gang du griner højt af Sookies fantastiske one liners.

Lån bogen på biblioteket