426
2006
978-87-11-29242-6
The innocent
2.udgave
Lad dig ikke narre af den populistiske forside, som man har givet den danske udgave af “Den uskyldige”. Omslaget kunne ligne en B-bog, men er så sandelig i Harlan Coben A-klasse!
“Det var aldrig din hensigt at slå ham ihjel” – sådan starter denne krimi, der handler om Matt Hunter, der som 20-årig ved et uheld kommer til at slå en jævnaldrende kammerat ihjel og bliver sat i fængsel, hvor han afsoner sin misgerning. En begivenhed, der farver den unge mands liv for altid.
Ni år senere møder vi Matt igen. Han er ude af fængslet, har fundet en kæreste, der accepterer hans fortid, og sammen venter de barn. Men en dag, hvor hans kæreste er på forretningsrejse, modtager han nogle billeder fra hendes mobiltelefon, der indikerer, at hun er ham utro. En ubærlig tanke.
Snart hvirvles først den ene, så den anden historie fra fortiden op – og som læser overraskes man hele tiden. Stripteasebarer, nonneklostre, hotelværelser, Matts hemmelige møder med moderen til den dreng, han i sin tid myrdede, Harlan Coben smider os konstant ind på nye scener, hvor man som læser lige skal orientere sig, inden man igen synes, man er med. Dejligt.
Spænding og god underholdning. Tak for nogle fornøjelige læsetimer.

