Trolddomsbjerget af Thomas Mann

Inden første verdenskrig bryder ud, besøger den unge Hans Castorp sin fætter, der grundet tuberkulose befinder sig på det fornemme tuberkulose-sanatorium Berghof, i de schweiziske bjerge. Besøget er berammet til tre uger, men da Castorps helbred forværres bliver opholdet forlænget. På sanatoriet er mennesker af vidt forskellige karakterer, som i de diskussioner beboerne fordriver tiden med, hver især bidraget til at Castorp må forholde sig til den verdensopfattelse han hidtil har haft.

„Der Zauberberg” udkom i 1924. I 1930 forelå en dansk oversættelse ved Carl V. Østergaard under titlen, Troldfjeldet”, men der var tale om en forkortet udgave. „Trolddomsbjerget” foreligger nu på dansk i sin helhed og som det hovedværk i det 20. århundredes romanlitteratur, bogen er.

Det er ikke en bog man lige læser over en weekend, dels er den med sine 892 sider lidt af en moppedreng, og så er den også en bog med et tungt indhold. Heldigvis har Ulrich Horst Petersen bagerst i bogen en note samling over fremmedsprogede steder i teksten, ellers var vi nok nogle stykker der måtte give fortabt eller leve med en dårlig Google oversættelse. Selv om der er tale om en hundrede år gammel roman, der foregår i rammer som i dag høre historien til, så er det verdenssyn og de samtaler der foregår blandt sanatoriets beboere på ingen måde gammeldags, de kan fint passes ind i den tid vi selv befinder os i. De diskussioner der foregår på det mondæne tuberkulose-sanatorium, har tidens filosofiske tanker, den tyske kultur og den menneskelige sjæl som omdrejningspunkt, og det er som om den omliggende verden og tiden går i stå. Vi bliver ikke præsenteret for nogle løsninger, men kredser om tilblivelse, død og opstandelse. I dag er vi også i en verden hvor interessen for filosofien er tiltagende, hvor folk ser sig om efter noget at gribe fast i, og her mener jeg at Trolddomsbjerget kan bidrage til refleksion.

Thomas Mann (1875 – 1955) var tysk forfatter. Buddenbrooks, som udkom første gang i 1901 var Thomas Manns romandebut, som hurtigt blev en bestseller og gjorde ham verdensberømt. Det var bl.a. også på grund af Buddenbrooks, at Thomas Mann i 1929 blev tildelt Nobelprisen i litteratur.
Thomas Manns forfatterskab indbefatter desuden bl.a. Døden i Venedig fra 1912, og Trolddomsbjerget fra 1924,som han skrev stærkt inspireret af Henrik Pontoppidans De dødes rige. Men Thomas Mann var også præget af det 19. århundredes store romanforfattere som Dostojevskij og Tolstoj. I dag regnes han blandt det 20. århundredes store romanforfattere. Hans samfundsskildringer, den psykologiske indsigt og det nøgterne syn sammen med en skarp ironi og filosofisk dybde, gør at han bøger stadig har meget at byde på og derfor stadig er lige så relevante som da de blev skrevet. Thomas Mann var åbenlys modstander af naziregimet i Tyskland, og måtte emigrere først til Frankrig og senere til USA, hvor man blev professor ved Princeton University. Thomas Mann døde den 12. august 1955 i Zürich, Schweiz.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Gyldendal, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen

lån bogen på biblioteket