De Gyldne Laurbær
0 kommentarer

Den lukkede bog af Jette A. Kaarsbøl

af d. 14. maj 2021
Info
 
Sideantal

535

Udgivet

2003

ISBN

87 02 02273 7

Udgave

1. udgave

 

Se at få den åbnet, denne formidable bog, der fortjent modtog De Gyldne Laurbær tilbage i 2004 og gjorde Jette Kaarsbøl verdensberømt i det ganske, danske land.

En af de utallige charmante omstændigheder ved Den lukkede bog er, at forfatteren, ganske usædvanligt, konstant har hovedpersonen, Frederikke Faber, til bedste. Hun latterliggør sin værgeløse heltinde ved enhver tænkelig lejlighed, men på så subtile måder, at læseren ikke bemærker det, alternativt bryder ud i brede, konspiratoriske smil.

Bag sit yndige, lidt skrøbelige ydre er Frederikke ikke langt fra at være en tomhjernet gås. Hun har giftet sig ind i en kreds af lærde verdensmænd og -kvinder, rigets ypperste, og indser hurtigt, at hun intet har at byde ind med; vitterligt intet.

Ak! “Tavshedens og den forblommede tales teknik er, skønt effektiv nok, kun egnet til at give henstand – ikke til at strække sig over en længere periode. Derfor har hun i længere tid tilbragt alle sine ledige stunder (og dem er der – for nu at sige det lidt kringlet – en sørgelig mangel på mangel på!) med at skrue en slags tale sammen – et helt lille foredrag, hun selv betragter som en art svendestykke i sit nye liv.”

Frederikke er ikke begavet nok til at passiare med husets gæster, der tæller personligheder som Georg og Edvard Brandes, I.P. Jacobsen, Holger Drachmann, P.S. Krøyer og Nielsine Nielsen, landets første kvindelige akademiker. Hun begriber ikke, hvad der tales om, og når hun er alene, keder hun sig bravt.

Hun keder sig, da vi møder hende, gammel, tung og tvær i 1932. Og hun keder sig i de lange tilbageblik – bogens tyngdepunkt – fra 1875 og fremefter, da hun endnu er ung og attraktiv udenpå.

Hendes liv er “en epidemi af dage, langstrakte i den ensartede uendelighed, som de har smittet hinanden med, og som henslæbes i lediggang og venten.”

Ud af hendes lille mund strømmer – bortset fra en mindeværdig kvindepolitisk monolog – udelukkende banaliteter. Samtidig udviser hun en hårrejsende mangel på indlevelse i andre menneskers anderledes livsvilkår, selv sine allernærmeste, og det bliver fatalt.

Så meget mere mirakuløst er det, at hendes superstjerne af en mand, Frederik, har giftet sig med hende og reddet hende fra en skæbne lig med døden sammen med en ækel, stokkonservativ og antisemitisk præst.

Men Frederik, velhavende, idealistisk læge, der i dølgsmål hjælper faldne kvinder med at afbryde uønskede svangerskaber, har sin egen dagsorden for ægteskabet. Hvilket Frederikke aldrig helt gennemskuer.

Frederikkes kedsommelige attituder betyder ingenlunde, at bogen er kedelig. Tværtom; den er voldsomt underholdende, overlegent intelligent og kalder immer på det lille smil eller den stille eftertænksomhed. Hver en sætning i det 535 sider digre værk er bestøvet med udsøgt smag og forfinet humor.

Stundom får den kanske lidt rigeligt med gulvviolinen, hvorved enkelte karakterer forvanskes til karikaturer. Den hæslige, men hjertensgode Tilde Trappetøs (alene navnet) er en tegneseriefigur taget lige ud af Disneys lønlige hallucinationer. Klokkeren fra Notre Dame er ren socialrealisme ved siden af.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter