Vei bog 2 af Sara B. Elfgren og Karl Johnsson

Vei er midt i galliatordysten meistarileikyr, hvor hun har hidtil nedkæmpet alle asernes krigere og kun mangler tre for at vinde endegyldigt. Gør hun det falder råderetten over Midgård til jætterne. Men hun er ved at indse, at det at lade menneskene falde i jætternes sold ikke ubetinget er godt for jætterne søger blot magten over territoriet; menneskene er for dem en uvedkommende forstyrrelse. Samtidig er der Loke, der tidligere viste sig som en uvurderlig hjælper, der afslørede asernes sorte magi i turneringens indledende runder. Nu er “han” tilbage i rollen som både førsteelsker, rænkesmed og potentiel forræder der vokser i format som det afsluttende ragnarok nærmer sig, så han til sidst faktisk fremstår nææææsten som en regelret helt. Og det er en fed udvikling. Vi får også hans oprindelseshistorie, hvor det indædte had til aserne ligger begravet. Men rollen som elsker fylder ret meget, Vei er rigeligt dækket ind med hensyn til sexscener, der i diversitetens hellige navn selvfølgelig ikke kun heterosexuelle.

De der har læst bog 1 ved at Loke optræder i kvindeskikkelse. Og det er faktisk projektets problem, for der er alt for mange kvindelige hovedpersoner: kvindelige galliatorer, prinsesser hos jætterne og kvindelige guder hos aserne (flere af dem er i den gamle tradition mænd), der er en kvindelig regent hos jætterne, og Odin er skubbet i baggrunden som den onde krigsliderlige patriark der trækker i trådene så alle andre rammes af krig og død. Såkaldt korrekt fortællemæssig omgang med kønsidentiteten fører til at ‘køn’ fylder alt for meget, og stadfæster samtidig fortællingen til 2020. Normalt er mytologi vel netop tidløs. Her er en gendigtning af den klassiske nordiske mytologi set igennem et ideologisk filter, der binder Vei op på en unødvendig modedille. Samme problem led første bog ikke under, eller det gjorde den, men ikke i helt samme grad, for det var ikke en fundamental ingrediens der – desværre er det bragt mere i fokus her særligt via Loke. Det afsluttende actiondrøn er dog både overraskende og sindsoprivende spændende, og hiver absolut mange af de point hjem som indledningen og den ideologiske vinkling lod gå tabt.

Et flot actiondrøn.

Anmeldereksemplar.

Lån tegneserien på biblioteket