163
2013
978-87-02-13347-9
”Den anden Kamille – en ukærlighedshistorie” handler om en gymnasiepige, og hendes sommerferie. Hun er 17 år og bor sammen med sin mor, som er kærester med Carsten, som hun ikke rigtig kan lide. Hun er bedste venner med Josefine, og nyder at være sammen med Frederik. En dag hun kommer hjem, se hun at nøglerne stadig sidder i den åbne dør, og nogle plastikposer står uden for. Med det samme ved hun at der er noget galt. Carsten har slået op med hendes mor, og hendes mor går hen og bliver sur hele tiden. Da Kamille skal på Roskilde festival, er det en lettelse – tror hun. På festivalen møder Josefine en autonom, så hende se Kamille ikke meget til. Kamille lægger an på Frederik, som hun har været vild med i 2 år. Han afviser hende, og hun skynder sig hjem uden sine ting. Fisse (Frederiks ven) kommer med hendes ting, og det er starten på et venskab, dog ikke for dem begge to. Senere finder hun ud af, at Frederik er bøsse. Herefter går det hele nedad for hende, og Den anden Kamille opstår og begynder at styre Kamille.
”Den anden Kamille – en ukærlighedshistorie” er en ungdomsbog, som er super velegnet til unge piger mellem 15-19 år, da mange af tingene godt kunne ske for dem. Følelserne og hendes liv virker meget troværdigt. Ind i mellem kommer der nogle små bokse som fortæller lidt om den nye person, som kommer ind i historien. På den ene side er det dejligt at vide lidt om hvordan Kamille ser personen, men på den anden side lidt forstyrrende. Det er en super god bog, og den har det hele: kærlighed, venskab, familie og troskab. Skal helt sikkert til at læse andre bøger af denne forfatter.