De savnede af Thomas Rydahl

Lad det være sagt med det samme. Lige så betaget jeg var af Thomas Rydahls debutroman “Eremitten” om Erhard Jørgensen, der for mange år siden forlod familien i Danmark og rejste til Fuerteventura, lige så skuffet er jeg over “De savnede”. Den når slet, slet ikke forgængerens niveau.

Erhard har mistet sin licens til at køre taxa, og forsøger nu at hutle sig igennem ved at finde ting som folk har mistet – knallerter, geder og den slags. Indtil han en dag bliver bedt om at finde en forsvunden flygtning. Samtidig ankommer Erhards datter Lene fra Danmark sammen med et filmhold, der skal lave en serie om kendte danskere, der leder efter forsvundne forældre. Lene, eller Le som hendes kunstnernavn er, er blevet en berømt DJ, både i Danmark og rundt omkring i verden. Lene er lige så utålelig og anstrengende at være sammen med som hendes far. Så mens Lene leder efter sin far, leder han efter Abdi, den forsvundne flygtning. Historien krydres med en del gangsterlignende typer, og diverse rigmænd af værste slags. Og så kører Erhard bil. Du glade verden, hvor kører han meget bil. Mit gæt vil være, at næsten halvdelen af de godt 500 sider der udgør “De savnede”, handler om Erhard der kører bil. Minutiøst beskrevet med vejnumre, rundkørsler, gader og gyder med ufattelige mængder af små butikker uden kunder. Hvis man, som jeg, ikke har det fjerneste kendskab til Fuerteventura, bliver man meget hurtigt hægtet af.

Måske var det fordi, jeg hele tiden havde “Eremitten” i baghovedet, at jeg fortsatte læsningen ud fra et håb om, at der da måtte komme noget, der var værd at læse. Det gjorde der ikke rigtigt. Der hvor “Eremitten” var dyb i sin personskildring, og formåede at bygge en god historie langsomt op, er “De savnede” mere en kørselsvejledning, tilsat pletvis James-Bond-action, så der da sker lidt.

Det mest positive var slutningen. Undervejs blev der i nogen grad lagt op til at historien kunne ende med at alle lever lykkeligt til deres dages ende. Det gjorde den heldigvis ikke. Til gengæld efterlod slutningen en del løse tråde, som der ikke nåede at blive bundet knude på.

“De savnede” præsenteres som en spændingsroman. Jeg overvejer stadig hvorfor.

Og så vil jeg helt undlade at kommentere korrekturlæsningen…

Lån bogen på Bibliotek.dk