0 kommentarer

Cowboy song af Graeme Thomson

af d. 23. februar 2021
Info
 
Sideantal

362

Udgivet

2016

ISBN

978-1-4721-2104-2

 

Thin Lizzy er et band der aldrig går af mode, i efteråret 2020 kom en biograffilm A song for while I’m away der forkuserer på deres frontmand og i 2014 udgav Graeme Thomson en autoriseret biografi om Philip Lynott – Cowboy song, opkaldt efter et af bandets stærkeste sange.

Lynott er født i 1949 af den meget ung irske Philomena Lynott i engelsk eksil  som resultat af en affære med en sydamerikaner. Der er fra starten af store problemer, drengen fødes uden for ægteskab, som søn af en katolsk mor og er mørkhudet. Philomena indlogeres på et britisk kloster der skal hjælpe unge mødre. I virkeligheden er intentionen at hjælpe de ulykkelige kvinder af med deres børn i den katolske kirkes systematiserede adoptionscirkus. Men Philomena klarer skærene indtil Phil Lynott bliver otte, hvor mor må opgive at brødføre ham. I stedet overlades han til sin mormor i Dublin. Her vokser han op med sine onkler som sine brødre, men baggrunden som outsider kommer til at forfølge ham, som et eksistentielt vakuum. I et forsøg på at rodfæste sin identitet tager han det irske på sig som ingen anden. Samtidig er han bevidst om sin hudfarve. Det anslås at der på det tidspunkt i Dublin, kun er en håndfuld sorte i alt.

Som teenager hverves han på grund af sit eksotiske udseende til at synge i bandet Skid Row, og er fra begyndelsen af så sky og genert, at han nærmest ikke tør kigge på publikum. Det karaktertræk følger ham gennem resten af livet, men han lærer at skjule det på scenen bag en velkoreograferet frontmandsrolle.

Musikalsk var Irland bagefter i 1960’erne, omrejsende musikere spillede andres gamle travere på pubber og til halballer. Det var helt uhørt da Lynott dannede Thin Lizzy og dukkede op med originalt materiale. Det står hurtigt klart at båden til England er gruppens eneste mulighed for at avancere.

Biografien er så officiel som den kan være. Samtlige tidligere bandmedlemmer medvirker, foruden venner og familie, uden at bogen er bliver et rent citatcirkus. Yderligere styrke vinder bogen ved at forfatter Graeme Thomson har et nuanceret syn på Lynotts karriere. Han skriver helt korrekt at hvor de første to album er overflødige, er de sidste tre heroininficerede udgivelser direkte skuffende.

Det er en fantastisk god, gennemført og velunderbygget biografi. Som noget helt enestående er den godkendt at Lynotts ekskone, der i efterordet skriver at hun her genopdager sin eksmand og den tid de havde sammen.

Interview med forfatteren samt animation om Lynotts liv på to minutters findes her.

 

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter