0 kommentarer

Bugivugi og hans fire sønner af Egon Mathiesen

af d. 20. september 2006
Info
 
Sideantal

50

Udgivet

1946

ISBN

87-02-05012-9

 

Der er et meget enkelt tema i billedbogen om den lille mand, Bugivugi, med de fire store sønner. Sønnerne er forskellige og kan forskellige ting. De har sågar forskellig farve, men Bugivugi synes, de er sjove hver og en, og han elsker dem alle sammen højt. Så har vi fået slået fast, at kærligheden gælder alle, og at der ikke udøves forskelsbehandling i Bugivugifamilien. Det er meget sødt, men det snerper hen mod det banale. Man kan jo ikke andet end at tilslutte sig budskabet, men måske kunne man lige så godt læse en nyere billedbog med samme emne. Én hvor de fire sønners forskelligheder i højere grad reflekterede nutidige problemstillinger end Mathiesens gør. Det ville ikke skade med lidt mere tidstypiske problemstillinger, som vores børn støder på og skal tage stilling til.

Når jeg bladrer i denne billedbog, hører jeg nærmest konstant børnesangen ÅÅÅÅÅÅÅh Bugivugivugi HEY og så går vi i ring HEY. Første gang var det så forstyrrende, at jeg blev nødt til at undersøge, om der var en sammenhæng. Det måtte der være, jeg nægtede at tro, at to voksne mennesker uafhængigt af hinanden kunne opfinde det samme fjollede navn, Bugivugi. Det viste sig, at Finn Th. Bachmann satte musik til flere af Egon Mathiesens børnebøger i 1975, heriblandt “Bugivugi og hans fire sønner”. Det vil sige, at den sikkert har kørt på repeat i min børnehave, og at det er derfor, jeg ikke kan få den ud igen.

Egon Mathiesen har en helt unik tegnestil. At sønnerne er sjove, kan man også se af klovneknapperne, trikotet og klovnedragten. Bugivugi er såmænd selv ret sprælsk klædt, så man skal nok ikke tage det hele så alvorligt.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter