Søsterklokkerne af Lars Mytting

Sikke dog en fin og fængende slægtsroman, nordmanden Lars Mytting har undfanget i “Søsterklokkerne”. Bogen er umådeligt svær at lægge fra sig, før siderne slipper op, og læseren efterlades både glad og traurig, tænksom og godt underholdt.

Historien starter for 700 år siden i en lille afsides beliggende bygd i Gudbrandsdalen. Her føder en ung mor tvillingesøstre, der er vokset sammen, men efterhånden klarer sig fint endda ved med deres fire ferme hænder at væve de skønneste tæpper. Da tvillingerne dør, lader familien Hekne støbe to helt særlige klokker til bygdens mytiske stavkirke.

Århundrederne går, og folk i bygden fornemmer, at Søsterklokkerne kan varsle hændelser, som intet menneske kan forudse. Men den slags er jo simpel overtro, eller  hvad?

I 1880 får bygdens nye præst et godt øje til den kloge, egensindige Astrid, en fattig efterkommer i Hekne-slægten. Hun er ikke uimodtagelig for præstens sagtmodige signaler, men han støder hende ufrivilligt fra sig, da han sælger den gamle stavkirke og Søsterklokkerne til rige tyskere i Dresden.

Præstens motiv er såmænd honnet nok. Han ønsker at skaffe midler til en ny, moderne og frem for alt varmere kirke, hvor godtfolk ikke fryser ihjel under de langsommelige kirkehandlinger.

En ung, tysk arkitektstuderende kommer til bygden for at tegne den sælsomme, gamle kirke og sørge for en nænsom og metodisk nedrivning, så kirken kan blive flyttet til og genopført i Dresden.

Den følsomme, kunstneriske Gerhard er alt, hvad den stive præst ikke er, og han og Astrid forelsker sig. Præsten martres af jalousi og ved ikke sine levende råd. Og Søsterklokkerne lader sig atter høre.

Som det fremgår, er romanen en sød og ganske uforudsigelig kærlighedshistorie. Men “Søsterklokkerne” er især et flot tidsbillede af det magre, slidsomme liv, der førtes i de små, norske bygder godt 100 år, før oliemilliarderne forvandlede landet for altid.

Læser man mellem linjerne i Myttings herlige epos, vil man sande, at afstanden mellem de to luftige begreber tro og overtro ikke er så stor endda. Ikke meget større end afstanden mellem et sæt sammenvoksede tvillingesøstre.

Lån bogen på biblioteket