Bomvogtersken af Aksel Selmer

Bagsiden: ” Egentlig vil vi helst ikke skrive noget her på bagsiden, sådan at du som læser kan opleve Bomvogtersken uden forudindtagede meninger og kortfattede handlingsreferater, som alligevel ikke yder romanen retfærdighed.”

Det er faktisk et rigtigt godt udgangspunkt for at kaste sig i lag med ”Bomvogtersken”. Smag på ordet – bomvogterske – det er ikke et ord, man lige er stødt på før, og en historie som den, der udspiller sig på de 170 letlæste sider er også ganske særegen. Det understreger stemningen og magien i bogen, at den danske oversætter har brugt den kvindelige version af bomvogter = bomvogterske, På norsk hedder bogen bare bomvokteren. Godt set.

Først og fremmest er bogen ”tidløs” forstået på den måde, at man ikke ved, hvornår handlingen udspiller sig – men man har en fornemmelse af, at det er ”gamle dage”. Geografisk ved vi kun, at vi befinder os et sted på fjeldet  – i hvilket land ved vi ikke, men mon ikke det er Norge, hvor forfatteren kommer fra.

En ung troskyldig pige bliver ansat som bomvogterske på  et fjeld med en hullet vej, og skal sørge for at de biler, der kører igennem betaler bomafgift. Hun har overtaget jobbet fra sin bedstefar, der har arbejdet på fjeldet i mange år, men som nu ligger syg og døende. Pigen skal arbejde gratis de første tre måneder for at bøde for, at bedstefaderen ikke passede sit arbejde godt nok til sidst.

Bestyreren kører pigen op til bomvogterhuset og instruerer hende i, at ingen må passere bommen uden at betale afgift – dag eller nat. Pigen skal bo i en simpel bolig og selv havde mad med. Bestyreren kommer forbi med jævne mellemrum for at hente indtjeningen og levere mad til pigen.

Vi følger pigens stilfærdige og naive tilgang til jobbet, og følger hendes vej fra pige til kvinde, da en jæger kommer forbi og helt udramatisk tager hendes uskyld. Romanen tegner med en stille hvisken et billede af en pige, der affinder sig med, at andre tager hendes liv og skæbne i deres hænder.

Som et græsstrå, der føjer sommervinden, føjer hun sig sin skæbne uden kamp, uden ønsker. Som et  offerlam lader hun sig føre til skafottet.

En sælsom fortælling svævende i tid og sted. Ingen personnavne, ingen stednavne. Stilfærdig og stærk historie.

Lån bogen på Bibliotek.dk