Bogen – en selvrådig skabelse af Niklas Rådström

I et lille hus i sin smukke have sidder gud og skriver om begyndelsen på verden, der dernæst vokser frem uden for hans vindue i takt med, at han beskriver den. Sol og måne. Dag og nat. Et mylder af arter under vandet, på landjorden, flyvende på himlen. I vinduets spejl får han øje på sig selv og skriver en skabning ind i den store bog; en skabning skabt i hans eget billede.

Ordet skaber livet skaber ordet; tænk hvis bogværket biblen vitterlig var starten på alting!? Den svenske professor og litterat Niklas Rådström fremmaner elegant et paradis, som det kunne have ud- og afviklet sig, hvis en velmenende, men også træt og tvivlrådig gud var arkitekten bag.

Som bekendt forledes Kvinden og Manden til at spise af den forbudne kundskabs frugt, og så må de stå på egne ben uden for den trygge have. Menneskehedens historie tager sin begyndelse, og Kvinden og Manden bliver dens gennemgående hovedpersoner.

Denne bogstavelige skabelsesberetning udgør vel at mærke kun de første få sider af “Bogen – en selvrådig skabelse”. Thi gud fortsætter med at skrive. Vi møder snart en blodtilsølet Kain, der netop har slået bror Abel ihjel, og denne udåd må naturligvis skylles væk med en overdådig oversvømmelse, som kun en kolossal ark kan redde udvalgte mennesker og dyr fra.

Netop vinklingen af Kains (u)gerning gør det fristende at sammenligne “Bogen…” med nobelpristageren Saramagos blændende roman “Kain”. Hvor Saramago har et utvetydigt religionskritisk sigte med sit skrift, er Rådström ude i et mere dialektisk ærinde; forestillingen om en procesorienteret trosdannelse som alternativ til et antal færdigskrevne stentavler, der dumper ned fra himlen.

Den almægtige skriver og skriver, men bedrøves ofte over resultaterne; vold og fjendskab, blod og myrderier, Sodoma og Gomorra. “Ikke sjældent tager fortællingen en også for ham uventet drejning.”

Især i det gamle testamente er det ingen rar gud, der fører pennen. Han er patriarkalsk, homofobisk, racistisk. Han er israelitternes hvide gud; andre folkeslag slår han med umenneskelige plager; af sine egne kræver han betingelsesløs lydighed, brændofre og blodofre mod til gengæld at udvirke lejlighedsvise mirakler – skille et hav, lade det regne med manna osv.

Utroligt, at ædruelige folk stadig tror på og efterlever dette nonsens på 2022. år.

“Bogen – en selvrådig skabelse” er en både underholdende, tankevækkende og forbløffende letlæst roman. Den vil egne sig til læsegrupper, thi der er masser af saftigt debatstof undervejs.

PS. Nej, venner, det hedder ikke “smæde rænker”, men “smede rænker”.

Lån bogen på biblioteket