24
2013
9788771055085
Gæt hvilket æventyr det mon er Kidde forvansker her?
Det er nat hos den tykke trøstespisende prins Flæskedrage da det banker på døren. Kongen åbner og udenfor i regnen står den sultne prinsesse Tærtemos. Almindelig gæstfrihed er ikke det der byder kongen at redde prinsessen ind i tørvejr, nej, han er tværtimod bange for at hun vil vedblive med sin banken resten af natten, så han ikke får lukket et øje. Dronningen er ræd for at den sultne prinsesse skal æde den sidste og alt for gamle tærte der som det eneste er tilbage i køleskabet og gemmer den derfor under tyve madrasser og ditto dyner i prinsessens seng.
Og fra at følge oplægget rimeligt traditionelt, får det hele nu et Kidde-stempel – prinsessen får en reklametryksag i nakken og får derfor hele kongefamilien til at købe deres madvarer i et supermarked. Tærten ender på et kunstmuseum.
Billedbogen her udkom kort efter Kiddes død. Kiddeister vil genkende fortællingen der optræder i hans ækle æventyr (eller rettere ‘Søde Sally Sukkertop og andre ækle æventyr 8’).
Rasmus Bregnhøis billeder passer til historien, for stregen rammer Kiddes gakkede tone perfekt.
Ikke så veloplagt som mandens andre genfortællinger. I forhold til Kiddes og Bregnhøis andre samarbejder er “Gravhunden, hejren og Bjørnen Knud” bedre.