0 kommentarer

Drømmefakultetet af Sara Stridsberg

af d. 10. december 2010
Info
 
Sideantal

365

Udgivet

2007

ISBN

978-87-11-31386-2

Originaltitel

Drömfakulteten

 

Kunne man forestille sig en kvindelig udgave af Nick Cave? Ikke umiddelbart vel, men så alligevel. Sara Stridsberg er i hvert fald det tætteste man kommer i mine øjne. Stridsberg skriver ganske enkelt fantastisk! Hun er poetisk på den blide, følsomme, bjergtagende måde, fx: “og det er som at prøve at ringe til havet at ringe til Silkedrengen for at fortælle, at det brænder i dig af hovmod og fremtid. Intet svar, hvor længe du end venter, blot vandmasserne og undervandslydene og oceanerne af tid uden ham” og samtidig rå, pervers, ulækker, fandenivoldsk og brutal – så brutal at jeg flere gange tog mig selv i at grine, fordi det var så grotesk brutalt, fx: “Jeg drømte, at jeg var jødinde, der blev voldtaget af nazister, og det er altid vidunderligt”.

Historien omhandler den super feministiske Valerie Solanas, der skød Andy Warhol. Interessant historie om en kvinde med meget stærke synspunkter, der ender med at få hende til at gå til grunde.

Hadet til mænd er uendeligt og består bl.a. af tanker som “Inde i hver mand sidder der et masturberende lille selvoptaget spædbarn med ekstremt sadistiske impulser”. Hadet holdes ved lige af alle de mænd, Valerie møder som prostitueret, men stammer nok fra stedfaderen, der misbrugte hende; “der var ikke længere noget at græde over bortset fra at Amerika ville fortsætte med at kneppe mig og at alle fædre altid vil kneppe med deres døtre og de fleste gør det og kun fåtal afstår fra det og at verden skønt det er uklart hvorfor forbliver én eneste længsel tilbage”.

“Drømmefakultetet” er modbydelig og barsk at læse, men den er samtidig uendelig smuk, rørende og stærk. I mine øjne er bogen en af de vigtigste, der er skrevet indenfor de sidste par år.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter