0 kommentarer

Jysk Fitness af Robert Zola Christensen

af d. 26. juni 2009
Info
 
Sideantal

261

Udgivet

2004

ISBN

87-02-03349-6

Originaltitel

Jysk Fitness

Udgave

1.udgave

 

Kenneths middelmådige eksamenspapirer rækker ikke til et job hjemme i København. I stedet flytter han til Kolding, hvor han bliver regnskabsansvarlig i motionscentret Jysk Fitness.

Det passer Kenneth fint at komme væk fra København, hvor hans dominerende kæreste har indtaget hans lejlighed, og hvor hans fordrukne far og forslåede mor holder til.

Kenneths værste forestillinger om jyderne bliver i stor stil overgået af hans uudholdelige chef Uffe, af svineavleren Bent og den bibelstærke Nikolaj, der er jyder når jyder er værst (bedst?). Men så er der også hende der Liselotte i motionscentret…

Kenneth dropper kæresten i København, og indleder et forhold til Liselotte. Og jo mere han bliver involveret i hende og hendes familie, jo værre bliver det. For under overfladen af solid jysk landlig idyl, lurer noget andet, som Kenneth ikke helt kan gennemskue. Men det bliver værre endnu – hvordan skal dog ikke afsløres her.

Jysk Fitness er en karikatur over jyders og københavneres indbyrdes forhold og fordomme. Samtidig er det en historie om at finde sig selv, et sted man ikke lige havde ventet.

En udmærket læseoplevelse, hvis man er til det lidt lettere hvor der ikke skal tænkes så meget. Dog kunne jeg have ønsket mig, at slutningen havde været mere gennemarbejdet. Den er lidt tam, for nu at sige det pænt.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter