0 kommentarer

Belladonna dokumentet af Ian Caldwell & Dustin Thomason

af d. 29. marts 2005
Info
 
Sideantal

335

Udgivet

2004

ISBN

The rule of four

Originaltitel

87-7714-721-9

Udgave

2.oplag

 

Forskere har i 500 år forsøgt at gennemskue renæssanceskriftet “Hypnerotomachia”, men uden egentlige gennembrud. I Belladonna-dokumentet lader forfatterne et par unge studerende bryde koden, til stor ærgrelse for deres vejledere, der selv måtte opgive efter livslange forsøg. Koden peger på eksistensen af et fund, som vil kunne forny renæssance og antik-forskningen for altid. Der er tale om måske kulturhistoriens største enkeltopdagelse.

På tværs af århundrederne har en anonym forfatter i Hypnerotomachia således i kodeform henvendt sig til kommende visdomselskere, der er kloge nok til at bryde koden og derved tage vare på fundet. Igennem bøgen tages læseren ved hånden og indføres i de forførende afsløringer af numerologiske sammenhænge og lingvistiske krumspring i skriftet og langsomt går rækkevidden af budskabet op for hovedpersonerne – og læseren.

Men vejlederne kan ikke bære at deres livs forskningsarbejde bliver færdiggjort af et par studerende. Og pludselig finder et mord sted og opklaringsarbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død.

Belladonna-dokumentet tematiserer hvorledes mennesket kan fortabe sig i sin boglige søgen efter visdom og derved miste kontakten til virkeligheden og derved kærligheden. Afdækningen af Hypnerotomachias hemmelighed (man lærer at udtale det i løbet af bogen) er meget forjættende, hvis man ellers har en smule fantasi og visionære egenskaber. Men skildringen af hovedpersonernes oplevelser bliver, om end de er ganske autentiske, uinteressant – fordi de egentlig blot bruges til at fortælle den noget konstruerede historie om renæssancens uløste mysterier.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter