Barn nr. 44 af Tom Rob Smith

Tom Rob Smith har skrevet sin første roman om de forfærdelig forhold sovjettere (1933 – 1953) måtte lide under i Gulag lejre, om hvilken syg paranoia militsen og toppen i Mosva levede under, om hvilke ulykkelige skæbner og i yderste konsekvens mordere, der kom ud af Stalins partipolitik.

Det er næsten ubærligt at læse, da man ved, at disse uhyrlige forhold rent faktisk er sket.
Han formår dog at gøre hovedpersonen, Leo, til et menneske, selvom Leo arbejder i sikkerhedsapparatet tæt på toppen.
Som så mange andre stakler, har Leo haft en hård barndom med sult og kulde i en gulag lejr- men han overlevede og kom til Moskva, hvor han senere gjorde karriere indenfor politiet.
Han sætter sig for at undersøge en række uhyggelige barnemord, hvilket sætter hele hans familie i fare, da der i datidens Sovjet ikke finder barnemord sted. Man anderkender simpelt hen ikke kriminalitet, og det er hverdagskost at uskyldige bliver tortureret til en tilståelse om anti-sovjetisk virken, hvis noget knirker under overfladen. Det er således ikke let at opklare disse mord, men Leo sætter sig for at finde denne morder for enhver pris.

Som læser fatter man stor tiltro til hovedpersonen, som er en retfærdig mand blandt mange rådne kar.
Personbeskrivelserne er rigtig gode og hele den skræmmende paranoide verden som bl.a. politiet lever i, hænger fint sammen med historiens plot og forestillingen om datidens Sovjet.

Det er Tom Rob Smith´s første roman, og den vandt en del priser i 2008, hvilket den også fortjener.
Alt i alt en spændende bog, hvor man ikke før til allersidst finder ud af hvordan det hele hænger sammen.

Efterfølgeren “Den hemmelige tale” udkom i 2009.

Lån bogen på bibliotek.dk