Anstalten af Stephen King

Find et rigtigt godt læsehjørne og fyld op med mad og drikke – for når først du går i gang med ”Anstalten”, flyver timerne afsted. Stephen King er i sandhed gysets mester (citat L.A. Times). Og historien sniger sig ind i din nattesøvn.

Et skrækkeligt plot bygges langsomt, psykologisk og skræmmede op – og snart sidder man i fælden: hvad sker der, hvad sker der, HVAD SKER DER.

Langt ude i skoven i Maine findes et hemmeligt sted – Anstalten, eller ”The Institute”, som er bogens engelske titel. Her arbejder et antal mænd og kvinder i al hemmelighed med eksperimenter, der leder tankerne hen på Hitlertysklands lægelige forsøg med jøder i koncentrationslejrene.

Lejren er fyldt med børn, børn med særlige åndelige evner og børn med usædvanlig høj intelligens. De nyankomne i Forhuset, dem der har været der længere i Baghuset og dem, der ikke længere kan bruges ….  ja hver sker der med dem.

Anstalten har forgreninger mange steder ud i samfundet og fra fødeklinkkker, skoler og andre institutioner får ledelsen besked om, når et barn viser træk, som Anstalten kan bruge. Så bortfører særlige patruljer barnet fra hjemmet og indlogerer det på Anstalten, hvor rædslen fortsætter.

Mere skal der ikke røbes her, men foruden de skræmmende spørgsmål, man stiller sig undervejs og efter læsningen, oplever vi i bogen nogle enestående venskaber, der knyttes under disse uhyrlige omstændigheder, og bogens hovedperson er en rigtig lille helt – ikke sådan en helt, som Anstalten gerne vil have (en der ikke gør modstand), men en helt i ordets bogstaveligste forstand.

Bagsiden: ”Anstaltens tilsynsførende, Mrs. Sigsby, og resten af personalet har kun ét for øje, nemlig skruppelløst at udvinde børnenes særlige evner. Hvis de samarbejder, giver personalet dem mønter til Anstaltens salgsautomater, og hvis de modsætter sig, er straffen brutal. ”.

En fremtidig film vil kunne komme på højde med ”Gøgereden” af Ken Kesey, hvis nogen tør filmatisere den.

BRAVO.

Lån bogen på biblioteket