Åndernes hus af Isabel Allende

“Åndernes hus” er lidt af en murstensroman, men historien er så god, at man godt kunne have ønsket sig, at bogen var endnu længere.

Stedet er Chile. Læseren følger familien Truebas dagligdag gennem tre generationer. Historien tager sin begyndelse, da den unge hensynsløse Esteban Trueba gifter sig med den synske Clara. Esteban er plantageejer og behandler stort set alle dårligt – han giver hverken ordentlig løn eller acceptable arbejdsforhold for de ansatte på plantagen, og i hjemmet er han noget af en patriark.

På trods af sit lidet flatterende væsen finder Clara sig dog ikke i hvad som helst fra Estebans side. Parret får efter noget tid datteren Blanca, der vokser op og bliver en smuk ung kvinde. Blanca er stædig og vil ikke indordne sig under Estebans tyranniske styre i hjemmet.

Da Blanca forelsker sig i den lokale ungersvend Pedro Tercero García er Esteban ikke glad – Esteban mener ikke, at arbejderen Pedro er fin nok til Blanca, så parret må mødes i det skjulte. Da Esteban opdager romancen går han amok og indleder en klapjagt på Pedro, der så må skjule sig for ikke at blive slået ihjel. Blanca føder senere datteren Alba, som Pedro er far til.

Under militærkuppet i Chile sker der store omvæltninger i landet og i familien. F.eks. mister Esteban og Blanca kontakten med hinanden en periode, men de når at blive genforenet. Man må sige, at historien ender med at få en lykkelig slutning selvom der undervejs i historien sker mange ting, der er triste.

Bogen er meget spændende og giver et godt indblik i dele af Chiles historie. Personerne er beskrevet med stor varme og megen indlevelse og sproget er rigt og medrivende, derfor kan jeg kun anbefale, at man læser “Åndernes hus” og glemmer alt om filmatiseringen. Bogen er nemlig mange gange bedre end filmen.

Lån bogen på biblioteket