Indtil sommeren er forbi af Bent Haller

En fantastisk bog med omdrejningspunkt i et meget sårbart emne – et barn, der mister.

6-årige Alf er på sommerferie hos sin bedstefar og bedstemor i Nordjylland, som så mange gange før. Men der er noget, der skal fortælles til Alf, noget som bedstemoderen ikke synes han behøver vide “indtil sommeren er forbi”.

“Lad ham nu få sommerferien, inden vi fortæller ham det, så er han stærkere”, siger bedstemoderen, men alle i det lille samfund ved det som Alf ikke ved – og Alf fornemmer at der er noget, alle andre ved, men som han ikke ved.

Som læser bliver man dybt berørt af, at man ved, at der venter den lille Alf en grusom besked – lag for lag kommer vi nærmere sandheden, og man vil så gerne kunne dulme den smerte man ved, vil indhente den lille Alf, og jeg kan så godt forstå bedstemoderen, der vil lade ham leve lykkeligt i uvidenhed, bare lidt længere.

Historien er skrevet som et fortællerhjul, hvor alt drejer rundt om samme akse og på aksen er sat 12 personer fra det lille samfund, og vi hører samme historier set fra hver deres vinkel. Det er en interessant måde at få fortalt historien på – vi kommer tæt på alle personer, ser dem som de ser sig selv, men også som andre ser og oplever dem.

Jeg læste historien som del af en læseklub og inden længe var bogen fyldt med små mærkater, hvor der var interessante ting at diskutere.

Bent Haller skriver stilfærdigt og smukt, og flere steder skriver han, så man synger med. Han citerer ganske enkelt sanglinier, så man under læsningen får en smuk underlægningsmusik, f.eks. “”se til højre, se til venstre”, “jeg sliber knive, jeg sliber sakse”.

Bogen er rig på sprogblomster, som jeg labbede i mig og især denne beskrivelse af en irettesættende stemme er så beskrivende, at man kan høre den for det indre øre: “Hun så streng ud og talte med glassplinter i stemmen”.

En særdeles læseværdig bog.

Lån bogen på biblioteket