Werner Volle latte! Af Brösel

Allerede de første par paneler vil stille Werner-fans overfor lidt af en overraskelse – ja, man får ligefrem et par kameler at sluge, for Werner og hans arbejdsløse kumpaner er opgraderet til samfundet top, i fisefornemme omgivelser med penge som skidt. I nogle meget fornemt udførte, computerbearbejdede tegninger, oplever vi rockerklubben MC Klapstuhl, med butler und alles, og en Werner, der er blevet et top-notch overklasseløg. Krydsklip til ‘virkeligheden’ hvor Werner stormer Brösels tegnestudie, for at protestere mod at blive misbrugt. Senere må Werner se sig selv fanget i et parforhold hvor kvinden har magten, og Werner indser at han har prostitueret sig og korrumperet sine egne værdier.

Kan ske Brösel er blevet træt af sin succes, og ved at sætte Werner ud hvor figuren ikke hører hjemme, udstiller og gør op med den kommercialisering som har kostet serien dens autencitet. Hvad end årsagen er, det er friskt men ikke ligefrem fornyende, og det lugter da også af, at idébanken nu er ved at være drænet. Altså en ikke helt genial idé, men dog et skridt væk fra genbrug af gamle idéer, som Brösel over den sidste håndfuld album har grebet til. Første halvdel er altså i orden, men den sidste halvdel går der genbrug i, i en næsten-kopi af den gode gamle geniale fodboldkamp på markedstorvet. Her er scenen bare en fransk campingplads. Nyhedsværdien udebliver, alt mens lejrchefen fejlagtigt får smagt på fækalier og det hele selvfølgelig ender i en stor eksplosion. Her kan man for alvor tale om tomt plagiat. Mig bekendt stoppede serien med dette 11. bind, og fodboldkampen er absolut ikke en værdig mindesten. Jeg græmmes.

Lån bogen på biblioteket