472
2016
978-87-406-0716-1
1. udgave, papir
Vildfarelser
Som seksårig mistede Sofus sin mor, som tilsyneladende omkom under en skiferie. Lige siden har Sofus været som besat af at opklare de nærmere omstændigheder omkring morens død. Nu, hvor han for længst er voksen og midt i livet, mener han at vide, hvor svarene skal findes. Via sit job som journalist, indleder Sofus derfor en større jagt efter sandheden.
For første gang nogen sinde
Var han sikker på, at han var tæt på at få opklaret sin barndoms største mysterium. Hele livet havde han spekuleret på, hvad der skete i kollektivet op til, at hans mor og far rejste, og hans mor døde. Nu åbnede der sig små sprækker. Sammenhænge begyndte at vise sig. Han kunne stadig vælge at lægge al sin viden frem i et hug og se sin far krakelere: ”Nu skal du høre, jeg skylder dig en forklaring. Nej, ikke kun en forklaring, tusinde forklaringer. Og samtidig skylder jeg dig også tusinde undskyldninger.”
Først der kunne Sofus få vished for, hvor meget han var i stand til at tilgive.
(Tekstuddrag fra Vildfarelser)
Uforvarende kommer Sofus til at involvere hans barndomsveninde Esthers kærlighedsliv i jagten efter svar. Sofus besættelse af at finde sandheden, er meget tæt på at ødelægge hans ellers stærke venskab med Esther.
Esther kæmper selv med efterveerne ovenpå en smertefuld skilsmisse, hvor hendes eksmand truer med at søge fuld forældremyndighed over deres fælles datter. Men selv om Esther længe kæmper imod, bliver hun langsomt mere og mere engageret i Sofus’ forsøg på at finde en afklaring.
Jagten på sandheden er lang og snørklet og involverer flere fremtrædende politikere.
Efterhånden som voldsomme sandheder om fortiden oprulles, tvinges både Esther og Sofus til at se vigtige begivenheder i deres opvækst med helt nye øjne. Bag det hele anes snart et drama omkring en rabiat, idealistisk klub, der blev dannet i kollektivet i midten af 1970’erne.
“Vildfarelser” er en generationsroman som sætter fokus på, hvilke dybe spor hemmeligheder og løgne kan sætte i et barns liv. Ja, faktisk på, hvordan begge dele kan være med til at forme en hel families historie i flere generationer. Romanen sætter også fokus på, at de mange hemmeligheder i sidste ende er med til at splitte familien og gøre medlemmerne fjerne for hinanden.
Birgitte Bartholdy skriver godt. Sproget er nuanceret og rigt på billeder, hvilket i den grad er med til at løfte historien. Alligevel må jeg tilstå, at jeg småkedede mig undervejs. Jeg fandt handlingen utrolig langtrukken og forudsigelig. Det var (for) nemt at gætte, hvad det hele ville ende med og der blev kogt virkelig meget suppe på små detaljer og anekdoter fra barndommen i kollektivet. Det er lidt ærgerligt, da historien ellers har format til at blive rigtig god. Men det er en hyggelig slægtsroman som man sagtens kan hygge sig med på ferien eller på strandturen nu, hvor sommeren banker på døren.