Ulvespring af Kerstin Ekman

Det var en stor oplevelse at læse ”UIvespring”, skrevet af den svenske Kerstin Ekman, 89 (!) år gammel. Tænk at kunne skrive så smukt og betagende om livet i den alder. Hvor fortjent, at bogen er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2022.

Da Kristelig Dagblads Liselotte Wiemer i et interview spurgte Kerstin Ekman, hvad livet havde lært hende, svarede hun: ”At mennesker altid er smukke, når de er autentiske”. Og autentiske, det er personerne i ”Ulvespring”, og det i en grad, så man kan spejle sig i deres liv og reflekterer over sit eget liv, naturen og de mennesker, vi bor på jorden sammen med.

Bogens hovedperson er den pensionerede Ulf, der lever med sin Ïnga i en svensk skov. Ulf har været passioneret jæger hele sit liv, og vi møder ham dagen før hans 70 års fødselsdag, hvor han er gået ud i skoven for at være lidt alene. Her møder han en ulv, og mødet bliver skelsættende for Ulf.

Tidligere ville han set et byttedyr, et dyr, det ville være en ære at skyde og prale med overfor jagtkammeraterne, men her alene i skoven, ser han pludselig dyret – ULVEN. Han bliver hypnotiseret af ulvens skønhed, dens storhed og hele dens væsen. Det er for ham så stort, at han ikke kan nævne det for Inga, da han kommer hjem – for ville hun ikke bare gøre nar af ham?  Han vil være alene med ulven i sit sind lidt endnu.

Jeg var meget berørt af Kerstin Ekmans smukke beskrivelse af Ulf og Ingas ægteskab, to gamle mennesker, der er vokset ind i hinanden – og som dog alligevel ikke kan fortælle hinanden alt. En kærlighed og nænsomhed, der er vokset igennem mange år, og som giver dem lykke i deres alderdom.

Beskrivelsen af Ulf, hans afsked med jagtlivet og jagtkammeraterne, der bare vil slå ihjel og hans kærlighed og afhængighed af Inga er helt eminent fortalt, og da Ulf til sidst i bogen formår at tilgive en ugerning, fælder man som læser en stille tåre for den gamle mand.

Smuk fortælling om hovmod, alderdom, kærlighed, refleksion og tilgivelse. En stille, lavmælt, livsklog og dejlig bog. Jeg kom sådan til at tænke på John Williams ”Stoner”, der satte mig i samme sindsstemning.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket