116
2025
9788702449648
1. udgave, 1. oplag
Vi har nok alle hørt om hjemsøgte steder, nogen af os har måske endda besøgt et eller flere af disse steder. Men der er også andre mystiske hændelser, figurer med mere at finde rundt om i verden. Der er uopklarede mord, der er Bigfoot som nogen mener at have set, der er steder hvor folk og fly forsvinder. Og nogen af tingene foregår endda i nyere tid. Det er altså ikke kun gamle spøgelseshistorier man støder på i denne bog, men også nyere mysterier. For eksempel flyet i 2014 som blev kendt som Malaysian airlines flight 370 og som forsvandt sporløst med passagerer ombord. Loch Ness uhyret som vi nok alle har hørt om er jo heller ikke kun en gammel historie, men også noget man stadig hører folk tager dertil for at lede efter/få et glimt af. Og sådan kan man fortsætte. Der sker ting omkring os som vi stadig ikke kan forklare og som enten kan vise sig at være gode fantasifulde og lidt uhyggelige historier eller være noget der faktisk er ramme alvor, men som vi som mennesker stadig ikke kan komme med en logisk forklaring på.
Denne bog er delt op i nogen både korte og længere fortællinger om mange af disse ting og fænomener. Der er nogen sjove og spændende illustrationer undervejs. Hver historie har ligesom sit eget udtryk. Det er fascinerende. Dog er bogens format lidt besværlig at sidde med da størrelsen på bogen ikke ligger godt i hånden.
Bogen henvender sig nok primært til det voksne publikum, men teenagere som interessere sig for mystikkens og overtroens og uhyggens verden, kan sikkert også få glæde af at læse denne bog.
Den er anderledes, skiller sig ud og så præsentere den både velkendte og mere ukendte historier fra hele verden.
Anmeldereksemplar.

