Den dag vi var helte af Anja Hitz

Luka har den bedste aften i sit liv. Sammen med kammeraterne fejrer han, at folkeskolen nu ligger bag ham. Fremtiden er efterskole. Han glæder sig, og det gør bestemt ikke noget, at skønne Mira skal starte på samme skole som ham. Der er bål, fest og glæde over en hel sommer i frihed, og Luka vælter glad i seng med en aftale med Mira om, at de skal tales ved. Ingenting bliver imidlertid som planlagt. Mens Luka har haft en skøn aften, er hans far død på hospice.

Anja Hitz skriver historier, så man føler med hendes personer og er med dem hele vejen. ’Den dag vi var helte’ tager dig med på tur med en 16-årig knægt, der pludselig står alene tilbage med sin farmor. Som om slutningen på folkeskolen ikke er en stor nok omvæltning, skal han også til at lære at leve uden sin far.

Luka prøver at finde ud af, hvordan han skal håndtere vreden over ikke at have nået at sige farvel. Hans sorg er blandet med skam over, at hans far døde, mens Luka selv festede igennem. Og hvordan skal man håndtere alle de mennesker, der ser på én med medlidenhed?

Blandt farens efterladte ting, finder Luka en gammel stol. Han slæber den med udenfor og begynder at tage billeder af stolen i forskellige sammenhænge bare for at have et eller andet at give sig til, der ikke handler om sorg. Han opretter den anonyme profil ’Chairman’ på Instagram, går viralt og snart går hans dage med at tage på hemmelige ture og tage billeder i stedet for at gå i skole.

Forfatter Anja Hitz kan noget med at tage fat i tunge emner og alligevel skrive historier, der varmer. Der er altid håb. Også for en forældreløs, der bearbejder sin sorg med billeder af sin fars tomme stol. Historien om Luka, der ender med at flygte ind i Instagrams verden af likes og det konstante fokus på næste billede, er et rammende billede på vores nutid. Mange af os – unge som ældre – vælger at bedøve os selv med billeder og videoer på Instagram, TikTok og YouTube, når vi ikke rigtig magter livet. Jo sværere din virkelighed er for dig at håndtere, des større chance er der for, at skærmene og livet i dem, tager fuldstændig over.

Luka er lovligt undskyldt, når han forsøger at tænke på noget andet end sin sorg, men på et tidspunkt, bliver han nødt til at se den i øjnene og lukke de mennesker, der holder af ham, ind.

Skøn bog.