Til skyggernes pris af Junichiro Tanizaki

Dette lille værk med den nemme form at holde i hånden og de fine gulddekorerede sider er i sig selv et lille kunstværk. Selve bogen omhandler hvordan skyggerne faktisk udgør så meget i vores liv, selvom vi glemmer de eksistere. At det er interessant at se det ud fra forfatterens vinkel. For hvis skyggerne ikke var der, så ville vi ikke sætte pris på lyset der også omgiver os. Det er til tider det mere dunkle lys, de mere mørke stunder med stearinlyset tændt der stadfæster sig i vores sind.

Men det er også svært at tænke over, så konkret. For vi er for de flestes vedkommende, vokset op med lysindfald, lyse rum og vi lærer fra barns ben af at sørge for at have lys omkring os, så vi ikke bliver depressive med mere. Men forfatteren har en anden vinkel, for han ophøjer skyggerne til at være det bærende element og prøver at give os en forståelse for, at vores sind også har brug for den ro som skygger og mørke kan skabe.

Det er samtidig en lille provokation til vores moderne samfund, hvor alt skal gå hurtigere, være større, være dyrere og ikke mindst være belyst med reklameskilte, neonlys og blinkende lygter. For alt det har vi jo kun mulighed for fordi vi samtidig har strøm og vi tænker ikke over i hverdagen hvor meget det egentlig påvirker os.

Jeg var sikker på dette var en fagbog, for det er næsten som at læse en arkitekts ideer om hvad et rum skal kunne og hvad det skal indeholde. Men efterhånden som jeg læste, kunne jeg godt se at det mere var forfatterens måde at forklare hvordan han opfattede verden og den strøm af nye og vestlige indtryk der hele tiden ramte.

En bog eller et værk, som har noget æstetisk over sig men som samtidig ikke er den typiske bog, man lige læser for underholdningens skyld.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket