0 kommentarer

The Black Box af Michael Connelly

af d. 1. april 2013
Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

403

Udgivet

2012

ISBN

978-1-4091-3431-2

Originaltitel

The black box

Udgave

1.udgave

 

Dette er mit først bekendtskab med denne forfatter, men det indbyder til at læse mere af ham.
I 1992 var der udbrudt uroligheder i Los Angeles på baggrund af sociale uretfærdigheder, som inkluderede politibrutalitet, fattigdom, raceforskelle med videre. Harry Bosch var politidetektiv og de blev kaldt ud til alle mord der blev begået under de 3 dages uroligheder. De fandt en hvid kvinde, som var blevet skudt bagfra som en henrettelse. De havde 15 minutter til at opsamle alt bevismateriale, før de blev kaldt til det næste mordoffer. Hun var et ukarakteristisk mordoffer: hvid og kvinde. Det viste sig at hun var krigs-korrespondent fra Berlingske Tidende i København, Anneke Jespersen. Dette mord forblev uopklaret.

20 år senere er Harry Bosch i afdelingen for uopklarede mord, da han begynder opklaringen. Anneke var mere hjemmevant på diverse krigspladser i Kuwait, Irak og Bosnien. Så hvorfor blev hun dræbt? Hendes chef vidste, at hun udforskede noget om krigsforbrydelser.
Harry Borch begynder med våbnet, som har begået yderligere 3 mord, måske 6 eller 7. Så han følger våbnet, som fører ham til Irak.

Harry’s boss er yngre og mere administrator end politimand så de er hele tiden på konfrontations løb, Harry mener at rigtigt politi arbejde bør hjælpe ofrene og deres familier med at komme igennem den forbrydelse der er sket, og forstå hvorfor det skete. Mens den overordnede ønsker at spare penge, opfylde regler og cirkulærer, så han kan bevise for de overordnede, hvor god “hans” squad er. Harry mener at det er “ingens” squad det er bare “squadden” hvor alle trækker deres læs på trods af deres leder.
Han finder selvfølgelig ud af, hvem der har dræbt Anneke og hvorfor.

Han blev næsten dræbt, men blev reddet af politiinspektør Mendenhall, som undersøgte en klage mod Harry, som han var overbevist om at hans overordnede havde indgivet.

Man kan jo spørge hvorfor der på så mange arbejdspladser er magt kampe som ødelægger samarbejdsmiljøet? jeg synes faktisk at det spørgsmål bliver godt beskrevet i bogen udover at der er et godt plot.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter