0 kommentarer

Genfærd af Dennis Gade Kofod

af d. 4. april 2013
Info
 
Sideantal

154

Udgivet

2013

ISBN

978-87-638-2804-8

 

Et genfærd kan være mange ting, og den første tanke, der faldt mig ind var en afdød, der går igen. I denne lille roman af Dennis Gade Kofod er genfærdet sorgen og det, den gør ved mennesker.

Vi møder Frederik, der af jobbet er blevet sendt på rekreation på et lille bornholmsk pensionat – ude i naturen, langt fra alfarvej. Frederik lider af psykisk stress og i starten ved vi ikke rigtig, hvad der har forårsaget denne stress, men langsomt går det op for os, at Frederik bærer på en ubærlig sorg.

Det lille pensionat er en verden for sig. Alle synes at være i familie med hinanden, og der ligger en skygge og en grum hemmelighed over pensionatet. Mærkelige personager har deres gang der, f.eks. kokken, der beskyldes for at pisse i maden og en tysk turistguide, der herser med personalet og må bøde for det.

Frederik er ulykkelig, Frederik er forvirret, Frederik savner, Frederik er vred, Frederik bliver forelsket, Frederik husker, Frederik er træt, Frederik vil være alene, Frederik vil være sammen med andre. FREDERIK ER ET MENNESKE.

Romanen er sært forstemmende, og der ligger et gådefuldt slør over personerne og omgivelserne.

Helt ærligt ved jeg ikke hvad jeg skal synes om bogen – på steder er den dragende og på andre steder mærkelig og forvirrende.

Jeg har ikke tidligere læst noget af Dennis Gade Kofoed, men kan forstå, at hans tidligere skriverier også foregår med Bornholm som kulisse.

For mig er Bornholm solskin, sild og smuk natur, men i denne roman får man et mere nuanceret billede af Bornholm – og der er i sandhed lukket og slukket for sommeridyllen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter