Tranedans af Anders Johansen
221
2010
978-87-7053-443-7
| Tobias er femten år og aldrig kysset. Han er en stille eksistens, der ikke har den store skare af venner. Og så er han vild med Melissa. Mega vild. Men det går han stille med, for Melisse er way out of his leage, og hun, den yndefulde trane, værdiger ham da heller ikke mange stjålne blikke. Selv ikke da det viser sig, at han vil gøre ALT for at redde hende fra den slemme Petter Frandsen alias Mørkets Fyrste. For Melissa vil alt andet end at blive på piedestalen. Hun vil opleve verden iklædt dyrt tøj, eksklusiv make-up og blondinehjerne. Og hvad gør man så, når den vidunderlige mø nægter at lytte på fornuft, når alfonsen ikke agter at lade hende gå, og når ens eneste og bedste ven koldblodigt meddeler at objektet for al ens kærlighed har været tæt med en ganske anden ungersvend end en selv? Eller på nudansk: “De fik sig i hvert fald en ordentlig tungeslasker ude i gangen. En rigtig kraniesuger. Han nåede nærmest at trække bukserne af hende imens.” Tobias samler al den vrede, frustration og fortvivlelse som en ung, uhelbredeligt forelsket mand kan samle. Og så udtænker han en skrækkelig plan. En plan, der er så ond, at man tror det umuligt for ham at få den udført. Men planen sættes i værk. ‘Tranedans’ er en stærk, medrivende bog om en ung mands dybe kærlighed til en overfladisk og dum blondine. Mere end en gang, tager man sig selv i at tænke “hvorfor lader han hende ikke bare være? Hvad er der så fantastisk ved hende, hun er jo blottet for hjerne”. Men Tobias lytter ikke. For det er netop ungdommens stormende forelskelse og tankeløse forgabelse, der er fortællingens omdrejningspunkt. Det er den følelse, der kiler sig ind mellem hovedpersonens fornuft og libido. For der stormer masser af hormoner rundt i Tobias. Farlige hormoner, der tro mod den øvrige karakteristik af ham, forhindrer ham i at tænke rationelt. Den bedst beskrevne person i bogen er uden tvivl Tobias, men også andre af portrætterne er tankevækkende. ‘Tranedans’ kan derfor varmt anbefales til folk, der ønsker et indblik i ungdomslivet anno 2010. Et glimt, der måske i nogle egne af landet slet ikke er så stærkt overdrevet som vi gerne vil tro. |
