0 kommentarer

Strisser, strisser af Maj Sjöwall og Per Wahlöö

af d. 23. november 2004
Info
 
Sideantal

236

Udgivet

1976

ISBN

978-87-7053-058-3

Originaltitel

Polis, polis, potatismos!

 

På den bedste restaurant i Malmø afholder den succesfulde forretningsmand Viktor Palmgren et lille party for sine nærmeste medarbejdere. Midt under Palmgrens tale kommer en mandsperson bevæbnet med en pistol ind i restauranten, går direkte hen til bordet, skyder Viktor Palmgren i hovedet, springer ud af det nærmeste åbenstående vindue og forsvinder. Det lokale politi bliver tilkaldt, og afhører de tilstedeværende. Ingen har tilsyneladende lagt mærke til mandens udseende eller andre detaljer.
Da Palmgren er en kendt person, med forbindelser helt op i regeringen, udstationeres Martin Beck i Malmø. Der er tilsyneladende ingen spor i sagen og dog. Da Beck med hjælp fra sine kolleger i Stockholm får undersøgt baggrunden for Palmgrens succes, viser det sig, at hans vigtigste forretningsområde var international våbenhandel med lande, som officielt var “blacklisted” af den svenske regering, og at denne handel tilsyneladende var meget indbringende. Mistanken samler sig naturligt om hans nærmeste medarbejdere, evt. arvtagere samt fjender, som der naturligt må have været en del af inden for netop den branche.
Løsningen på mysteriet viser sig imidlertid at være helt anderledes enkel.
I denne den 6. bog i serien “Roman om en forbrydelse” peger Sjöwall og Wahlöö igen på nogle skævheder i det svenske samfund, samtidig med at de endnu engang viser, at politiarbejde for det meste består af et langt og vedholdende opklaringsarbejde, hvor alle detaljer tæller.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter