Straf af Ann-Helén Laestadius

En meget stor læseoplevelse – en smertelig bog, der kalder på ømhed, fortvivlelse og afmagt. Men også respekt for at behandle et alvorligt emne på medlevende vis.

Citat bagsiden: ”Straf” er baseret på virkelige begivenheder og omhandler et af de største overgreb mod det samiske mindretal i Sverige – nomadeskolen, som ødelagde tusindvis af børn og familier og ledte til sprogtab og skam”.

Forfatteren Ann-Helén Laestadius er svensk forfatter af samisk afstamning fra Kiruna i Nordsverige, og hendes mor gik på nomadeskole. Ann-Helén ved, at det er svært at tale om det, der skete og hvordan overgrebet på moderen påvirkede ikke kun moderen selv, men også børn og børnebørn. Selvom det er en fiktiv fortælling, er det en vigtig fortælling. Den fortæller os noget, vi helst vil glemme. Lidt som de grønlandske børn, der i samme periode blev deporteret til Danmark for at få et bedre liv.

Bogens hovedpersoner er Else-Mai, Jon-Ante, Marge, Anne-Risten og Nilsa og den kører i to tids-spor. Personerne træder så lyslevende frem, at man som læser er sammen med dem, lige der hvor historien udspiller sig..

Vi introduceres til børnene på sameskolen i 1950’erne, hvor deres familier blev presset til at sende deres børn på kostskole. Vi kommer tæt på hvert enkelt barn, deres tanker og følelser og forstår, hvor svært det er at blive sendt hjemmefra som 6-7-årig og være væk fra sin familie. Hvert barn må finde sin egen vej i kaos, for nogle betyder det at blive en tyran, for andre at blive en kryster.

Nomadeskolen er ledet af ”husmor”, der kunne være forbillede for den onde stedmor i ”Askepot”. Hun råber og smælder og har ingen forståelse for børnene. Det er totalt forbudt at tale samisk på skolen og fysisk afstraffelse hører til dagens orden. Husmor har ofte riset fremme og ser ud til at nyde det.

Vi møder igen personerne ca. 30 år efter og finder ud af, hvordan de er kommet videre i livet og hvad opvæksten på nomadeskolen har gjort ved dem. Ikke på godt og ondt – kun på ondt.

En dag vender ”husmor” tilbage til egnen. Hun er også blevet 30 år ældre og er nu en svækket kvinde. Børnene fra dengang hader hende stadig, men hvor langt er de klar til at gå for at få hævn. Hvem straffer hvem?

Sproget i bogen er let, levende og til tider poetisk trods det dystre emne, og der er flettet mange samiske ord ind i teksten, der understreger, hvor invaliderende og forkert det er at tage modersmålet fra et menneske. En viden vi også kan bruge i dag.

Forsiden er utrolig smuk med en samedragt udført som en påklædningsdukkedragt. En identitet, som man kan tage på sig og tage af, som situationen påkræver? Indersiden er flot mønstret med blå/hvide borter. Hvis man tager smudsomslaget af, er bogen smukt rød med sorte borter. Så ikke kun en smuk bog indeni, men også udenpå.

Bogen er en selvstændig fortsættelse af ”Bytte” og er bind 2 i en planlagt trilogi om samerne.

Gid jeg kunne give bogen 6 stjerner – men den må nøjes med topkarakteren 5 stjerner.

Anmeldereksemplar

Lån bogen på biblioteket