199
2003
87-7994-000-5
8. udgave
Steen Langstrup har samlet sine tre bøger omhandlende 2. Verdenskrig i udgivelsen ”3 thrillers”. Jeg læser alle tre i deres enkeltstående udgaver. Samlingen består af ”Fra ryggen” (2002), ”Stikker” (2003) og ”Panzer” (2006).
I ”Stikker” følger vi modstandsgruppen BB, der i en aktion mod et autoværksted bliver mødt af tyskerne. De er blevet stukket, men hvem er stikkeren? Præsten Johannes, der har startet gruppen med Jens, er tændt af spændingen. Han har et forhold til en anden af gruppens medlemmer, og forholdet til konen skranter. Jens er politimand, har undgået at blive arresteret af tyskerne, da de tog hele politistyrken. Han gemmer sig i et kolonihavehus og overlever i kulden på snaps. Børge bor på et loftsrum i en villa, og tør knap bevæge sig rundt. Den prostituerede Alis K. er en rå kvinde, der ikke er bleg for en likvidering. Hun mødes med et ny medlem, Willy, og bliver straks imponeret af hans skydefærdigheder.
Hele bogen emmer af frygt, for hvem er stikkeren, og er det overhovedet et medlem af gruppen? Tvivlen nager dem, og alle mistænker alle.
På en måde har Langstrup skrevet en klassisk ’Who dunnit?’ bog. Den er ikke særlig lang, men til gengæld temmelig intens, som mange af hans bøger er. I forhold til ”Fra ryggen” er der mere substans og indhold i ”Stikker”. Hvor den første var mere en røverhistorie, så virker denne langt mere autentisk. Den er på en måde også sværere at læse, da vi følger de forskellige personer hver for sig og sammen, og det ene øjeblik bruger de deres dæknavne, for derefter at bruge deres rigtige navne.
Langstrup skriver utrolig godt… som altid, fristes jeg til at sige. Jeg har efterhånden læst en del fra hans hånd, og jeg tror simpelthen ikke, at han er i stand til at skrive en dårlig bog. For nylig læste jeg ”Frygt fabrik fælde”, der er en helt anden genre, men her har Alis K. fra ”Stikker” en lille, men afgørende rolle. Udover at jeg foretrækker litteratur med et autentisk og jordnært plot, så er jeg også vild med, når forfattere lader deres personer dukke op i andre bøger. Et dejligt ekstra krydderi.
Jeg var egentlig ret tidlig klar over, hvem stikkeren var. Det vil sige, lige indtil sidste side, så holdt den teori ikke mere. Typisk mig og typisk Langstrup, der mestrer de geniale slutninger.