Små solfugle i det fjerne af Christie Watson

Bogens fortæller er den 12-årige Blessing, som udsættes for en kæmpemæssig omvæltning, da hun sammen med sin mor og bror Ezikiel må forlade det trygge liv i byen, hvor de er blandt de velhavnende, og må flytte langt ud på landet til bedsteforældrene, hvor der hverken er råd til el, ordentlig mad, medicin eller skolegang.

Bedstefar Alhaji er familiens overhoved – og selv om han slet ikke kan hamle op med sin kone hverken når det kommer til arbejde eller på det intellektuelle plan – ja, så er det ham der sidder på pengene og bestemmer om der er råd til medicin, skolegang, mad – eller en kone nr. 2 og cognac til ham selv! Han tror ikke på, at Ezikiel er syg – og det er ved at tage livet af drengen.

Børnenes mor arbejder nærmest i døgndrift – men stadig rækker pengene ikke, så Blessing må forlade skolen og kommer i lære som jordemor hos sin bedstemor, et job hun til sin egen overraskelse viser sig at trives med og har evner for. Blessing knyttes mere og mere til sin bedstemor og kommer længere væk fra den fraværende mor.

Ezikiel har det svært. Han har allergi og tåler ikke den olie maden steges i. Han har ambitioner om at blive læge, læser og er flittig i skolen – så da han dumper bryder hans verden sammen, han bliver ligeglad med det hele og begynder at omgås kriminelle drengebander. Heller ikke her er moren nærværende – hun ser simpelthen ikke, hvad der sker med hendes søn, og hører ikke hvad Blessing prøver at fortælle hende.

Mor’en er forelsket, hun har mødt en hvid mand, Dan, der hjælper dem med penge. Heller ikke han er den store menneskekender – han tror, at han kan bestikke Ezikiel med en plade smeltet chokolade og straks vade ind i børnenes liv og blive elsket.

Det er en dejlig – og rørende – bog om livet i det fattige Nigeria – om det værdifulde i at finde ud af hvem man er, at finde sine rødder og vokse op og blive stærk. Den fortælles gennem pigen Blessing, som viser sig at besidde vilje og evne til at finde og holde fast i sine egne mål i livet. Bedstemor bliver det faste holdepunkt for Blessing – hendes kloge bedstemor, der øser af sin erfaring og livsvisdom gennem oplæring, fortællinger og ordsprog.
Hun fortæller Blessing, at hun vil blive en kæmpestor myretue: “En myretue, der har som sin skæbne, at den skal være en kæmpestor myretue, bliver det også, uanset hvor mange gange elefanterne ødelægger den”.

Bogen kommer også ind på alvorlige emner som omskæring af nyfødte piger og de vanskeligheder det medfører, når pigerne siden skal føde. Titlen og omslaget vakte min interesse for bogen – jeg blev grebet af stemningen, sproget og ikke mindst bogens handling.

Lån bogen på Bibliotek.dk