287
2018
9-788702-267686
Slouching Towards Bethlehem
”Slæber sig mod Betlehem” er en samling af Joan Didions essays om opbrudstiden i USA i første halvdel af 1960’erne. Didion har en usædvanligt markant skrivestil i sine essays, som bygger på research og personlige iagttagelser.
Jeg har aldrig læst noget lignende. For første gang nogensinde tror jeg, jeg ville kunne identificere en forfatter alene ud fra hendes tekst. Den måde hun ser og beskriver på, er den vildeste blanding af journalistisk research og skønlitterære skriveteknikker. Denne flydende måde at gå til faktastof på er kendetegnende for den journalistiske genre New Journalism, alligevel vil jeg påstå, at Didions stemme ikke ligner noget som helst andet.
Didion er afsindigt skrap til at sætte stemningen af et liv, der går i opløsning. En del af essayene fokuserer på hippierne, og gennem hendes ord tegnes et billede, der på ingen måde virker kærligt og fredfyldt, som hippiebevægelsen ellers kan have ry af. Faktisk præges opbrudstiden i Didions optik af grænseløshed og teenagere og andre utilpassede sjæle, der er render hjemmefra og ender med at sumpe hen på stoffer og mistede håb.
Et eksempel på, hvordan Didion sætter en scene er fra essayet ’De drømte den gyldne drøm’, som beskriver forløbet på en retssag:
På visse måder var det et typisk hemmeligt forhold et sted som San Bernardino, et sted, hvor der ikke er meget, som er lyst og lykkeligt, og hvor det er helt almindeligt at tabe fremtiden af syne og begynde at lede efter den i sengen.
Didion går til et emne som en anden detektiv og graver ting frem, der i første omgang virker uvæsentlige. Men i løbet af læsningen skaber alle disse små detaljer et nuanceret billede. At læse Didion er som at lægge puslespil. Det er den bedste sammenligning, jeg kan komme på.
Ud over at skrive essays er Joan Didion skønlitterær forfatter. Et af hendes mest kendte værker er erindringsbogen ’Et år med magisk tænkning’ fra 2005, som hun skrev efter sin mands død.