0 kommentarer

Sigurd fortæller om Luther af Sigurd Barret

af d. 13. maj 2017
Info
 
Sideantal

128

Udgivet

6. april 2017

ISBN

978-87-400-3709-8

Originaltitel

Sigurd fortæller om Luther

Udgave

1

 

Historien handler om Martin Luther, som levede fra 1483 til 1546. Martin Luther startede sit liv i en fin familie og hans fremtid så meget lys ud, eftersom han kom fra en rig familie og det var ensbetydende med at han fik lov til at gå i skole. Luthers far ville gerne have at hans søn blev advokat, men heldigvis tog hans liv en drejning og han valgte at blive præst. Efter han blev præst, startede han det vi kalder reformationen. Reformationen, som Martin Luther satte i gang, var så vild og uhørte at folk kom op og slås på grund af den. Og selv den dag i dag, flere hundrede år senere, kan hans ideer få folk op af stolene. Han er en af de få mennesker, der har haft så stor en indflydelse på den vestlige verden.

I 2017 er det 500 år siden Luther slog sine 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg og som nok alle ved var startskuddet til det vi kalder reformationen. Det er nok den mest basale viden, de fleste har omkring Luther, inkluderet mig. Så da jeg var færdig med at læse, den her skønne og ret underholdende bog, følte jeg mig bare lige lidt klogere. Bogen er skrevet på sådan en fantastisk måde, at man får lyst til at læse den igen og igen. Den fanger både voksne og børn, eftersom Sigurd Barret formår at skrive på en måde der ikke kun henvender sig til børn, men også voksne. Det er virkelig en bog der kan anbefales, for her er der ikke tale om tomme kalorier, men en virkelig sjov måde, at lærer om vores historie. Dette er klart en bog, man næsten skal have stående fast i sit sortiment af børnebøger, for hvor mange børnebøger har man lige som på en sjov og underholdende måde fortæller om reformationen.

Sigurd Barret har udgivet flere bøger omkring vores historie, bland andet Danmarks historie, de nordiske guder og bibelhistorien.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter