0 kommentarer

Sig alt er godt mor af Ida Tønnesen

af d. 22. januar 2021
Info
 
Sideantal

256

Udgivet

2020

ISBN

9788794083096

Udgave

1.

 

Jeg fik næsten helt ondt i maven af at læse om Liv. Liv vil bare gerne gøre alting godt, hun vil gerne være dygtig, sød og vellidt. Men verden møder ikke hende med den åbenhed og accept, hun har brug for.

På teaterskolen i København, hvor Liv netop er flyttet til, føler Liv sig ikke lukket ind i et spændende fællesskab som håbet. De andre kender allerede hinanden, de har en Facebook gruppe (som de har glemt at invitere Liv til – eller var det mon en forglemmelse? Er det et tegn på de ikke kan lide hende?), de mødes i weekenden, og de tager bad sammen. Liv er ikke med. Hendes liv bliver mere og mere kaotisk, til hun til sidst er på sammenbruddets rand, og indlægges på Psykiatrisk Afdeling. Og på trods af at mor siger at alt nok skal blive godt, tvivler Liv. Hun vil ikke mere.

‘Sig alt er godt mor’ er en rørende fortælling om livet, når det ikke går som man håbede, og alt i stedet går imod en. Ida Tønnesen formår på en smuk og indlevende måde at fortælle om det at være ramt af en psykisk sygdom, og alle de komplikationer og dilemmaer det kan sætte en person i. Jeg fik den dybeste sympati med Liv, der gerne vil have et normalt liv, og ikke lever op til egne forventninger.

Selvom bogen taget et tungt emne op, er det ikke en deprimerende og mørk bog. Det er nærmere en tankevækkende bog, der får læseren til at stille spørgsmål ved forestillingen om psykisk sygdom, og alle de tabuer der er forbundet med det. Forhåbentlig kan Ida Tønnesen med denne vigtige bog være med til at nedbryde nogle af disse tabuer.

 

Anmeldereksemplar

 

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter