Et studie i rødt af Arthur Conan Doyle

Den ‘pensionerede’ Doktor Watson er vores fortæller. Han lever i London i slutningen af 1800-tallet, svagelig og uarbejdsdygtig efter at have været udsendt til Afghanistan, hvor han først bliver såret og under sin rekonvalescens pådrager sig tyfus. Via en bekendt præsenteres han for den excentriske Sherlock Holmes, som studerer ved flere fakulteter på universitetet. Ingen ved dog hvad han egentlig specialiserer sig inden for. De to mænd enes om at dele to værelser i Baker Street som Sherlock Holmes har på hånden, og det er starten på det siden hen så berømte opdager makkerpar.

Hvorfor lever historien om Sherlock Holmes stadig? Hovedsageligt på grund af talrige fortolkninger i tv-serier, film og i litteraturen som bliver ved med at holde liv i figuren. Og så er der den slags læsere, der godt kan lide at følge trådene tilbage til der, hvor alting startede. Historien om den nærmest alvidende detektiv Sherlock Holmes er helt nær de oprindelige detektivhistorier.
Der er et par ting, man skal beslutte sig for at leve med, når man læser “Et studie i rødt”. Sherlock Holmes er for eksempel alle andre så fuldkomment overlegen, at det ikke virker rimeligt. Personerne er direkte karikerede – især politibetjentene, men når det er sagt, er der en god fremdrift i historien. Samtidig er Watson og Holmes to så specielle typer, at det lige lokker nok til at man gerne vil lære dem bedre at kende.

“Et studie i rødt” udkom i 1887 og er første bog om Sherlock Holmes og Dr. Watson. Forlaget Rosenkilde & Bahnhof er i sig selv en gave til anglofile med hang til de gode gamle engelske dage. De har besluttet at nyoversætte og genudgive samtlige Sir Arthur Conan Doyles historier om Sherlock Holmes. Der er forberedt i alt 9 bind som indeholder fire romaner og 56 noveller. Det er en ekstremt nørdet udgivelse med både udgiverbemærkning i starten, et meget langt forord af Svend Ranild og endelig noter i selve teksten. Hele noteapparatet er et kuriosum, som er tilegnet fans. Selv læste jeg forklaringen på de første tre noter, og besluttede så, at læse historien i et stræk og gemme ‘finurlige fakta’ til sidst, fordi de ødelagde min læserytme og ikke var nødvendige for forståelsen.

Lån bogen på biblioteket