428
2025
9788743406099
1 udgave 1 oplag
Vi befinder os i perioden 2020-2021. I foråret 2020 flytter fire familier sammen i bofællesskabet Eskemosen, for at virkeliggøre drømmen om en bæredygtig fælles tilværelse. De fleste af de voksne beboere har en fælles fortid fra et ophold på Vallekilde højskole, og det var her at kimen til drømmen blev lagt, Sejr var den bærende kraft i etableringen af bofællesskabe, men han er ikke længere iblandt dem. Opstarten forløber nogenlunde, men da coronaen kommer begynder tingene at skride. En gammel hemmelighed kommer for dagens lys og trækker dybe spor tilbage til den højskole, hvor de mødtes som helt unge.
For et par år siden læste jeg Brinch-trilogien af Lise Ringhof og Erik Valeur, og lige siden har den rumsteret i mit sind. Det var tre fantastiske bøger, der ikke bare var en familie krønike, men også et fantastisk billede af et år århundrede.
Så da jeg så at parret var udkommet med en ny roman, var jeg slet ikke i tvivl, den måtte jeg bare læse. Sprogligt er det lige så stor en fornøjelse at læse noget fra deres hånd. Fortælle stilen er let og indlevende og jeg ser nærmest indholdet for mig, når jeg læser bogen. Man kan i det hele taget sige at bogen er bygget lidt på samme måde, det er et tidsbillede af det danske samfund som rammes af helt nye udfordringer, og samtidig en fortælling om den mennesker der forsøger at udleve en drøm. Selv om Sejr ikke er blandt dem længere, så svæver han alligevel over vandene og har stor indflydelse påset lille bofællesskab. Det er en rigtig god bog og et godt tids billede af en tid med coronas start. Lise Ringhof og Erik Valeur er et utrolig vellykket makkerpar, og jeg ser allerede frem til kommende bøger fra dem.
Lise Ringhof (1964, Birkerød) er datter af Gert og Hanne Ringhof, der er den ene halvdel af grundlæggerne af forlaget Lindhardt og Ringhof. I 1986 overtog hun med særdeles kort varsel – lige netop boghandleruddannet, men endnu uden kørekort – ansvaret for forlagets personlige kontakt til alle landets boghandlere.
Siden har hun arbejdet på danske bogforlag som sælger, pressemedarbejder, marketingchef, salgschef og pressechef, inden hun i 2017 stoppede på Politikens Forlag for at hellige sig arbejdet med Brinch-trilogien sammen med Erik Valeur.
Erik Valeur (1955) er uddannet journalist og har tidligere arbejdet på bl.a. Berlingske, Information, Månedsbladet Press og Danmarks Radio med undersøgende journalistik og dokumentarstof og modtog sammen med andre Cavling-prisen to gange, samt Krygerprisen, P1-prisen og Publicistklubbens Jubilæumspris. I 2011 udgav han sin første roman Det syvende barn, der blev en markant bestseller, og fire år senere Logbog fra et livsforlis. For sit forfatterskab har han modtaget Debutantprisen, Weekendavisens Litteraturpris, DR Romanprisen, Harald Mogensen-prisen og den skandinaviske pris Glasnøglen.
Sammen debuterede Ringhof og Valeur i 2020 med Det er de danske som flygter, det første selvstændige bind i forfatterparrets store romantrilogi om familien Brinch fra Fanø. Romantrilogiens andet bind, Det er de oprørske der svigter, udkom i 2021, mens tredje bind, Det er de unge som forsvinder, udkom i 2022.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Gutkind, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

