0 kommentarer

Den lille bugt i Kroatien af Julie Caplin

af d. 6. juli 2024
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

442

Udgivet

2024

Originaltitel

The secret cove in Croatia

Udgave

1. udgave

 

Den unge Maddie har lidt svært ved at finde sin plads i livet. Hun drømmer om at blive noget inden for kunstens verden, men som datter af en arbejder-familie i England, er det ikke nemt at forfølge den drøm. Efter et semester i Paris, hvor hun opdager at hun er glad for at lave mad, begynder der at spire en ide i hende om, at hun måske skal skifte spor og fokusere på madkunsten.
Maddie får et uventet jobtilbud, og er pludselig på vej til Kroatien, hvor hun skal være værtinde på en privat luksusyacht, og her have ansvaret for madlavning og rengøring. Hun glæder sig til det nye eventyr!

Glæden bliver dog kort. Yachten og kaptajnen er helt fantastisk, for ikke at snakke om Kroatiens smukke krystalklare vand, men gæsterne på båden viser sig at være noget af en mundfuld. Det er en gruppe unge mennesker, hvor 2 af dem er succesfulde modeller, som er vant til at alt foregår efter deres hoved. Så Maddie får mere end nok at se til. Modellernes kærester virker dog søde nok, men det er helt tydeligt hvem der bestemmer på båden. Maddie gør sit ypperste med madlavningen om bord, men det er ikke let at gøre alle tilfreds.
Sejlturen tager en uventet drejning, da en kendt filminstruktør pludselig befinder sig i Kroatien. Det ender med, at noget af selskabet, deri blandt modellerne, tager hen for at få instruktøren i tale, mens en af fyrene, Nick, bliver tilbage på båden sammen med Maddie.

Maddie nyder sin fritid, nu yachten ikke er fyldt op, og bruger tiden på at nyde solen samt at male. Hun er så opslugt i sin malerkunst, at hun ikke opdager, at Nick kigger beundrende på. Herefter er deres forhold som forandret. Kan det alligevel ende med at blive en uforglemmelig tur for Maddie i Kroatien?

Bogen har mange nærværende ting i fokus: At finde sig selv uden at gå på kompromis med det man tror på, samt at turde være sårbar. Maddie ender med at opdage helt nye sider af sig selv, ved at springe ud i nye eventyr. Nye drømmer viser sig, og måske er der alligevel plads til hende i kunstens verden? Bogen er dejlig sommerferielæsning, som både kan læses ved stranden, poolen og i haven.

Anmelderbog

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter