0 kommentarer

Drømmekagen af Lowe Haak

af d. 3. juni 2026
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

56

Udgivet

2025

ISBN

9788702429299

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Trafalgar bliver smidt ud fra en fødselsdagsfest, fordi han spiser kagen. Han kan slet ikke lade kager stå og det er virkelig ikke så godt, for det er nærmest det eneste han vil have. Og hans mor sender ham derfor på værelset med en stor agurk, for nu må det simpelthen være nok med alle de kager. Især fordi andre jo også gerne vil smage kagerne, men det når de ikke da Trafalgar har spist dem inden de andre når så langt.

Trafalgar drømmer om kager men han vågner hver gang han skal til at tage en bid og det må der findes en løsning på. For når han ikke må spise kage rigtigt, så må han vel i det mindste kunne få lov til det i de drømme han har.

Han får derfor hjælp af sin gode ven Pulver, til at få et gok i nødden hver gang han vågner, så han kan komme tilbage til drømmene. Men nogen gange er drømme jo heller ikke til at styre og pludselig er kagerne slet ikke så spændende som de ellers var. Men hvorfor dog ikke? Det må kommende læsere selv finde ud af.

Det er en bog der er nem for barnet at forstå, den er hyggelig at læse højt og den lære samtidig barnet noget om at være fair og dele med andre. Så der er både noget læring og noget hygge i den lille fortælling. Illustrationerne er sjove og man kan nemt leve sig ind i Trafalgars univers.

Dette er fjerde bog i serien. Det er enkeltstående historier, så man behøver ikke kende resten for at følge med.

Bogen er nem at gå til og selvom historien anbefales til børn mellem 5 og 9 år så kan man godt læse den for mindre børn, hvis de kan tåle noget der kan være en minimal smule uhyggeligt.

Anmeldereksemplar.

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter