Samme flod to gange Putins krig mod kvinder af Sofi Oksanen

Sådan som verden ser ud i dag, bør denne bog være tvangslæsning for alle politikere her hjemme. Det er en bog der giver et uhyggeligt indblik i det tankesæt, der gennemsyrer de russiske magthavere, og som rækker langt ud i den russiske befolkning.

Sofi Oksanen tager afsæt i sin grandtante i Estland, og hendes møde med den sovjetiske besættelse. En dag blev hun hentet i sit hjem og over en hel nat udsat for forhør. Da hun vendte hjem om morgenen foregik det i tavshed, og siden sagde hun intet andet end “Jah, ära” (på dansk “Ja, lad være”). Hvad hun har været udsat for kan man kun gisne om, men det minder nok meget om det som ukrainske kvinder i dag bliver udsat for af russiske soldater. I det hele taget bruger Sofi Oksanen meget det der skete med de baltiske lande, til at drage paralleller med den udvikling vi i dag har i Ukraine og i forholdet til vesten. Hun påpeger gang på gang vestens svaghed i forhold til Putin. Svaghed, der er opstået, fordi vi har lukket øjnene for de faresignaler, der i mange år er udgået fra Putin og hans styre, og fordi vi ikke har forstået at forholdt os til den russiske kulturs dna.

Sofi Oksanen skildrer hvordan retorikken i det russiske sprog er med til at manipulere indbyggerne og samtidig nedgøre alle der ikke støtter den russiske tankegang. Hun beskriver, hvordan troldefabrikker påvirker alt fra holdninger til enkeltpersoner, interne stridigheder i lande i vesten, samt forsøg på at manipulere med demokratiske afstemninger. Hvordan misogyni bevidst bruges som taktik til at svække demokratiet og styrke autoritære regimer, og hvordan vold mod kvinder er er blevet begået af russiske soldater gennem næsten et århundrede, og stadig bliver brugt i Ukraine uden fare for straf, men i stedet med godkendelse hjemme fra. Et eksempel er et udpluk af en telefonsamtale der er blevet opsnappet, her fremgår det “at hustruen giver sin mand lov til at voldtage ukrainske kvinder, så længe han bruger kondom”.

Det er en bog der sætter mange følelser i gang. Afsky, masser af vrede og stor sorg, man kan ikke undgå at blive berørt under læsningen. Men selv om det er en barsk bog er den svær at lægge fra sig, Sofi Oksanen er så fængende i sine beretninger og man er på intet tidspunkt i tvivl om, at hun er en kvinde, der ved hvad hun skriver om. Selv om jeg godt kendte til en del af det hun beretter om, så er det alligevel kommet bag på mig hvor systematisk og udbredt den russiske påvirkning er, såvel i krig som i manipulationen af vesten. Jeg vil varmt anbefale at man læser bogen.

Sofi Oksanen (1977) er født i Finland i af en estisk mor og en finsk far.
Hun debuterede i 2003 med romanen ”Stalins køer”. Sofi Oksanen fik sit internationale gennembrud og debuterede på dansk med sin tredje roman Renselse. Hendes bøger har modtaget adskillige priser, Finlandia-palkinto, 2009. Runeberg-palkinto, 2009. Nordisk Råds litteraturpris, 2010 for romanen “Renselse”, bogen er udgivet i mere end 40 lande. Som første kvindlige finske forfatter modtog hun Det Svenske Akademis nordiske pris, 2013 for “Da duerne forsvandt” (tredje bind i Estonia-serien. “Renselse” blev filmatiseret i 2012 og filmen var indstillet som Finlands Oscar-kandidat i kategorien bedste fremmedsprogede spillefilm i 2013, dog uden at blive nomineret til en Oscar. Hendes forfatterskab har gjort hende til en central figur i nordisk litteratur og en vigtig stemme i diskussioner om kultur, historie og kvindespørgsmål, og hun regnes i dag for en af Europas største litterære stemmer.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Lindhart og Ringhof, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

lån bogen på biblioteket