Sagaen om Isfolket 46: Det sorte vand af Margit Sandemo

Ved den forrige bogs slutning, stod Nataniel og co. overfor at finde krukken med ondskabens vand.
Og som det er sket med hver bog siden nr. 40, startede nr. 46 hvor nr. 45 slap.
Om det lykkes for Nataniel m.fl. at overvinde deres stamfar, vil jeg ikke afsløre.

Jeg synes at Sandemo gjorde det rigtig godt i denne bog, blandt andet får Marco endelig lov til at møde en at dele livet med og alle der blev sendt til det store dyb kommer ud igen.
Og så er det ikke så svært at regne ud, hvem Nataniels tanker hele tiden er optaget af.
Men nej, han og Ellen får ikke hinanden. For Nataniel overlever ikke sit sidste møde med den onde Tengel.

“Nataniels arme svigtede, han faldt sammen i sneen. Det drønede i hans hoved, drønet aftog og blev erstattet af en vidunderlig stilhed og hvile.
Nirvana.
Sneen hvirvlede hen over isbræen. Snart var Nataniels krop kun en hvid drive i alt det hvide.
SAGAEN OM ISFOLKET afsluttes i næste bog”
¨
Men resten overlever og der er lagt op til en spændende fortsættelse af Tova og Ians forhold, og måske bliver der også et mellem Marco og Tiili, Targenors søster, som hang på en dør og fungerede som en lås til den dør, det sorte vand befandt sig bag.

Personlig er jeg rigtig spændt på hvad den sidste bog bringer Isfolket og specielt følgende personer: Christa, Ellen (som er de to personer, jeg har mest ondt af, eftersom de var dem, der stod Nataniel nærmest), Tova, Ian, Marco, Tiili og Gabriel.

Lån bogen på bibliotek.dk