0 kommentarer

Sådan en dag glemmer man aldrig af Finn Wiedemann

af d. 19. september 2017
Info
 
Sideantal

147

Udgivet

2017

ISBN

978-87-7528-904-2

 

Et følsomt og farverigt vidnesbyrd om at være ung i firserne og om at tage hul på voksenlivet. Finn Wiedemann skriver om sin hverdag i Munkebo, Fyn, i årene efter folkeskolen.

Selv om kammeraterne spredes til efterskoler, job og HF fortsætter fællesskabet bl.a. i skurvognen, hvor der ikke kun er vundet nyt og frit territorium, men også plads til nye spirende identiteter:

” Udenfor holder knallerterne i sneen, imens varmeblæserne kører for fuldt drøn. Dampen fra vores ånde står som små røgskyer ud i luften, som er vi sæler, der er steget op fra dybet, og nu sidder på hver vores isflage og ånder på verden.” (s. 10)

Hverdagen med centrum i familielivet er stadig en vigtig base, imens verden udvides med Roskildefestival, demonstrationer i Odense og de første kæresteforhold.

Med en blanding af neutrale beskrivelser og smukke personlige sprogbilleder arbejder forfatteren sig igennem de første jobforsøg, HF-eksamen og det at flytte hjemmefra.

”At flytte hjemmefra er som at gå ind i et hus med tusinder af værelser. Hele tiden er der nye døre, der venter på at blive åbnet. Nye gader, butikker og mennesker venter i værelserne.” (s. 104)

Finn Wiedemanns egen kulturelle horisont bringer læseren tilbage og tæt på firsernes særlige stemning med punkkultur, sortrandede øjne og hudløse storbydigtere: Michael Strunge og Søren Ulrich Thomsen, der byggede videre på det amerikanske beat, som Dan Turèll havde importeret og sprængt lyrikkens rammer med.

”Sådan en dag glemmer man aldrig” er autofiktion i form af kortprosa, der år for år i perioden 1980-1986 bliver indrammet af statsministrenes taler, som dermed også er med til at sætte tiden og de politiske forhold i relief. Ved læsningen af denne bog kommer jeg til at tænke på ”Min kamp” af Karl Ove Knausgård, som jeg kun har læst et par kapitler af. Finn Wiedemanns fortælling virker langt mere koncentreret, og det er et fint fortalt tidsbillede indenfor genren, hvis man kan undvære det store plot.

Finn Wiedemann har desuden skrevet “Vi er her kun til låns i al slags vejr”, om halvtredserne og tresserne, og “I grunden har vi det jo godt”, som foregår i halvfjerdserne.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter