0 kommentarer

Kampen om sværdet af Lars-Henrik Olsen

af d. 7. oktober 2005
Info
 
Sideantal

339

Udgivet

2000

ISBN

87-14-18954-2

 

Denne nye og reviderede udgave er bedre end første, så jeg har valgt at anmelde denne, i stedet for den først udgivne “Kampen om sværdet”.

Erik tager på ferie til Læsø med sin nye kæreste, Marie. De bor i et lille hus ved kysten og er nede ved vandet hver dag. En dag er de ude og sejle, da Erik pludselig opdager en skinnende ting på havbunden. Næste dag tager han ud og dykker ned efter den. Han får den op, men pludselig er det som om havet går i oprør og himlen truer med at falde ned.

Erik finder på havbunden på Læsø det gamle gudesværd GRAM, og pludselig bliver han og Marie indblandet i en kamp mellem jætter og aser. Alle er åbenbart ude efter GRAM, og Erik må kæmpe hårdt, for at forhindre jætterne i at få sværdet.

Bogen er en godbid, og det lønner sig, hvis man læser den i flydende sammenhæng med 1’eren og 3’eren. Dog er der lidt mindre spænding i denne end i de to andre, men med det siger jeg ikke, at den er dårlig. Tværtimod!
I de andre bøger i serien kommer man godt rundt omkring i Udgård, Asgård osv. Denne bog mangler lidt mere handling og er nærmest et skridt tilbage i forhold til 1’eren. Men man kan dog ikke benægte, at den er enormt afslappende og dejlig at læse.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter