Rovdyrenes tid af Giuliano Da Empoli

På bogens bagside står: “Hvordan har den eksplosive udvikling inden for automatisering, overvågning og kunstig intelligens forandret de politiske spilleregler? Og hvordan er det lykkedes nye techoligarker at gennemtrumfe et paradigmeskifte så de nu frit kan udøve deres magt i ledtog med moderne autokrater?” og fortsætte lidt længere nede med “ROVDYRENES TID er en mørk og fængslende skildring af magtens sociologi, der taler direkte til det stigende behov for at forstå den allestedsnærværende politiske krise der lige nu holder kloden i et nervepirrende greb på kanten af civilisatorisk knockout.”

Giuliano da Empoli’s essays samling er barsk og fængslende læsning der skildrer magtens sociologi, og de kræfter der er i gang med at nedbryde den verdensorden, vi kender. Nye spillere er på banen og med dem nye regler der hele tiden ændre sig. Vi ser det sker, men forstår ikke hvad det kan komme til at betyde for os. Her kommer Rovdyrenes tid med et fingerpeg om hvad det er de mange politiske brydning er skabt af, og hvad der driver dem. Det er på samme tid en letlæselig og en tung bog. Den er rigtigt godt skrevet (oversat af Rasmus Stenfalk) med et levende og let flydende sprog, men også mættet med indhold. Overordnet virker den meget let tilgængelig, men reflekterer man over teksten, er det en stor bog i lille indbinding.

Jeg har faktisk læst den to gange, for da jeg var færdig med den første gang, havde jeg en følelse af, at jeg måske ikke havde fået det hele med, den var svær at lægge fra sig og jeg havde måske læst den for hurtigt, og jeg var heller ikke glad for det budskab jeg læste. Ved anden gennemlæsning gav jeg mig mere tid og dvælede lidt mere over de enkelte afsnit, hvilket gav mig en dybere indsigt, idet jeg nu forholdt de enkelte afsnit til hinanden. Men budskabet blev ikke bedre, bare slået fast med syvtommer søm. Vi vil komme til at leve i en Kafka’s verden, hvor ingen forstår, hvad der sker og “hvor algoritmernes knusende overlegenhed over politikernes og de store chefers dømmekraft vil være demonstreret hinsides enhver tvivl. Den dag vil slottet dække hele jordens overflade, og de eneste, der kan danse, frie og lunefulde (), vil være præsterne i den nye kult, AI -conquistadorerne, der for en stund vil nyde gudernes ambrosia, før også de bliver dømt til evig glemsel af den posthumane matrix.” (s146) Et lille lys i mørket er dog Lieusaints borgmester Michel Bisson der tager kampen op mod algoritmens maskine. Selv om bogen nu er landet i min bogreol, er jeg ikke i tvivl om, at den også vil blive læst en tredje gang.

Bogen starter med en lille indledende historie fra dengang Hernán Cortés’ conquistadores mødtes med aztekerne som oplæg til de efterfølgende tolv afsnit der viser hvordan de politiske ledere i de vestlige demokratier lader sig ydmyge over for teknologiens conquistadores. Til slut indeholder bogen en samling bibliografiske noter samt en litteratur henvisning til benyttede værker.

Giuliano da Empoli (1973) er en italiensk-schweizisk politolog, kommentator, politisk essayist og romanforfatter. Han har arbejdet som politisk rådgiver for den tidligere italienske premierminister Matteo Renzi og han er grundlægger og leder af tænketanken Volta, der beskæftiger sig med europæisk politik og ideer.

Som forfatter har han skrevet både essays og romaner. Hans mest kendte værk er den prisbelønnede roman “Le Mage du Kremlin” (2022), på dansk “Troldmanden fra Kreml”, der handler om magtens mekanismer i Putins Rusland set gennem øjnene på en fiktiv rådgiver. Romanen blev en litterær sensation i Frankrig, nåede finalen til Prix Goncourt og er oversat til mange sprog.

Boganmeldelse en er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Politiken , hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen

lån bogen på biblioteket