0 kommentarer

Prædikanten af Camilla Läckberg

af d. 10. juli 2006
Info
 
Sideantal

368

Udgivet

2006

ISBN

87-91693-37-3, 978-87-91693-37-3

Originaltitel

Predikanten

 

Vi er tilbage i Fjällbacka, den lille skærgårdsby lidt nord for Göteborg. Forfatteren Erica Falck er blevet gift med politimanden Patrik Hedström, og går nu hjemme og venter sig. Midt i idyllen finder et par små drenge et lig af en ung kvinde mellem nogle klipper, og ved en nærmere undersøgelse finder man samme sted skeletterne af yderligere 2 unge kvinder, som forsvandt 20 år tidligere.
Det er midt i sommerferien og p.g.a. mandskabsmangel får Patrik overdraget ansvaret for opklaringen mordene. Til at assistere sig får han den unge assistent Martin Molin.

Sporene fører uafvendeligt mod en familie, som er ret fremtrædende i det lille samfund. Familien er grundlagt af en vækkelsesprædikant, hvis sønner tilsyneladende havde evnen til at helbrede syge mennesker. Sønnerne er nu voksne og har mistet evnen, (hvis de nogensinde har haft den).
Umiddelbart efter fundet af det første lig forsvinder yderligere en ung kvinde, og Patrik indser snart, at han befinder sig i et kapløb med tiden, hvis han skal finde den sidste kvinde i live.

Handlingen er fængslende og velgennemtænkt, men der er måske lidt for mange personer at forholde sig til. Man skal i alle tilfælde ikke lægge bogen fra sig i ret mange dage af gangen, hvis man vil være sikker på at huske forskel på især alle grene af prædikantens efterkommere.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter