0 kommentarer

Peter Pedal besøger en boghandel af Margret & H.A. Rey

af d. 15. september 2018
Info
 
Sideantal

28

Udgivet

2015

ISBN

9788711458341

Originaltitel

Curious George goes to a Bookstore (oversat af Lotte Kjeldskouv)

Udgave

1. udgave, 2. oplag

 

Den lille, nysgerrige abe ved navn Peter Pedal laver løjer igen.

I denne bog tager Peder Pedal på tur sammen med sin ven, den høje og tynde mand med den gule hat.

Peter Pedal har opdaget, at hans favorit-forfatter besøger en boghandel i nærheden af hvor han bor – og så ligger det den lille fyr meget på sinde at komme afsted for at møde denne berømte forfatter og få signeret en enkelt bog eller to.

Henne i boghandlen bladrer Peter Pedal i billedbøger indtil han helt tilfældigt kan dufte en banankage hvilket medfører, at han bliver meget sulten. Da han finder ud af, at duften kommer fra en cafe lige rundt om hjørnet fordufter han fra boghandlen og skynder sig ind i cafeen, der er helt fyldt med mennesker, der også har trang til banankage.

Tilbage i boghandlen opdager Peter Pedal en udstilling med dinosaurbøger, og det tårn med bøger i udstillingen er jo som skabt til at kravle op i. Da han samtidigt opdager nogle æsker med bøger er det klart, at han også lige må hen for at åbne æskerne og efterfølgende forsøge at lave et tårn af de bøger, der har ligget inde i æskerne.

”Peter Pedal besøger en boghandel” er en udmærket og helt klassisk fortælling om den nysgerrige abe Peter Pedal. Der er ikke så mange dikkedarer i denne bog – og bogen indeholder nok heller ikke de helt store overraskelser, men det er vist heller ikke et krav når der er tale om børnebøger fordi børn ofte elsker gentagelser i bøger og at der ikke er ret meget, der ændrer sig.

Jeg synes, at både selve fortællingen og illustrationerne er glimrende, det er underholdende læsning, der kan fastholde et barns interesse i den tid det nu engang tager at læse denne bog, og jeg tildeler derfor bogen om aben i boghandlen 4 stjerner.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter