0 kommentarer

Anton & Molly. Hø, hørm og cha-cha-cha af Lars Daneskov

af d. 4. maj 2024
Info
 
Sideantal

139

Udgivet

2024

ISBN

978-87-434-0753-9

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

De fleste voksne forbinder måske mest Lars Daneskov med at være journalist, tv-vært og radiovært. Udover dette er han også børnebogsforfatter eftersom han I 2008 debuterede med bogen “Godmorgenhistorier”.

Nu er han barslet med endnu en børnebog – og en virkelig morsom en af slagsen – der har fået titlen “Anton & Molly. Hø, hørm og cha-cha-cha”.

Bogen handler om de to børn Anton og Molly, der er gode venner.

I denne bog er Antons mor ked af det for der er ingen der gider købe ost i hendes ostebutik, der bærer navnet Ostehuset. Der kan godt lugte grimt I bade ostebutikker og dyrehandler: “der lugter værre end aber, der ikke kan finde ud af at gå på wc.” (side 9).

Det går selvfølgelig ikke. Så Antons mor går I gang med at tage selfies af sig selv sammen med de stinkende oste, som hun kan lægge op på sociale medier. Mens hun bruger tiden på det beslutter Anton og Molly, at de vil opfinde verdens stærkeste ost. Sådan en, som de kan sætte til salg I Ostehuset så kunderne igen begynder at strømme til biksen.

Venneparret skal bare lige finde ud af hvordan to rollinger laver deres egen ost – og det gør man ved at bruge gammelt hø, en flaske hørme-parfume, en diskokugle og en dværgko ved navn Minimum. Hvad sådan en diskokugle gør godt for I osteproduktionen og hvorfor det lige skal være en dværgko og ikke en ganske almindelig Mor Muh man har brug for – det kan man alt sammen blive klogere på ved at læse denne bog.

Jeg startede med at læse denne bog alene og fandt den virkelig morsom og læseværdig. Så kom turen til, at jeg læste bogen for min 6½-årige datter, der var flad af grin over den humor, der bruges I morgen. Både jeg selv og min datter synes denne bog er god og underholdende og det er bestemt ikke de værste prædikater man kan sætte på en bog.

Bogen er skruet godt sammen og har en spændende handling så det er ikke sidste gang jeg sidder med en børnebog af Lars Daneskov mellem hænderne. Det er bestemt en bog, der kan tale at blive læst og genlæst adskillige gange.

Anmelderbog

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter