0 kommentarer

Paganinikontrakten af Lars Kepler

af d. 16. marts 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

583

Udgivet

2010

ISBN

978-87-02-08496-2

Originaltitel

Paganinikontraktet

 

Lige så fascinerede og spændende som jeg fandt Lars Keplers debutkrimi “Hypnotisøren”, lige så skuffet blev jeg over “Paganinikontrakten”.

Det starter ellers rigtig spændende med at en ung pige findes død på en lystyacht – druknet, men siddende på sin seng. De øvrige besætningsmedlemmer Penelope, som er formand for Svensk Freds- og Voldgiftsforening og hendes kæreste Bjørn er ingen steder at finde.

Senere samme dag findes en mand hængt i sin lejlighed – tilsyneladende et planlagt selvmord, men ved nærmere efterforskning viser det sig, at de to dødsfald hænger uhyggeligt sammen.

Snart viser det sig at kriminalkommissær Joona Linna og hans kolleger har med ulovlig international våbenhandel at gøre – og det er nok her, jeg “stod af” historien – for det spil fanger mig ganske enkelt ikke. Det er for fjern en verden til at jeg kan blive opslugt af plottet.

Dog fandt jeg den kontrakt, der blev omtalt “Paganinikontrakten” fascinerende – man tilbyder et menneske at opfylde hans højeste ønske mod at sætte sit værste mareridt som indsats. Og det kunne godt få en selv til at tænke over hvad man ønsker sig allermest, og hvad man frygter allermest.

583 sider læst – sat på hylden – og vil ikke blive læst igen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter